laboratorietests

Overordnet om mit arbejde…

Mit arbejde består i at identificere og behandle rodårsagen hos mine klienter, fremfor at symptombehandle.

Ved hjælp af laboratorietests, screeningsprotokoller og visuel diagnose identificerer jeg rodårsagen, så jeg kan årsagsbehandle og udarbejde skræddersyede sundhedsprogrammer med funktionelle kostplaner, kosttilskud, cyklus- og fertilitetsyoga, nervesystemsafbalancering, livsstilsvejledning samt evt. bioidentiske hormoner og derved hjælpe mine klienter med at komme hormonelle lidelser til livs.

De laboratorietests, jeg anvender, bestiller jeg til mine klienter hos Nordic Laboratories.

Nedenfor kan du læse lidt om de tests, jeg primært bruger.

DUTCH PLUS

Denne laboratorietest giver os et omfattende indblik i dine binyre- og kønshormoner testosteron, østrogen, progesteron samt søvnhormonet melatonin.

Vi får desuden et vigtigt indblik i dit daglige mønster af stresshormonet kortisol. Dette er et vigtigt værktøj, når vi skal vurdere kroppens funktion og modstandskraft.

Testen undersøger desuden din evne til at afgifte og skille dig af med dine brugte kønshormoner. Og vi får et unikt indblik i, hvorvidt din krop har tendens til at omdanne dine østrogener til skadelige østrogenmetabolitter. Dette er især vigtigt at vide for dig, som kunne være særligt disponeret for brystkræft og livmoderhalskræft, så du kan begynde at arbejde målrettet på at forebygge.

Testen er særligt relevant for dig, som

  • har hormonelle ubalancer

  • fertilitetsproblemer

  • PMS

  • træthed

  • manglende vitalitet

  • søvnproblemer

  • humørsvingninger

  • overvægt

  • stress

  • depression

  • hovedpine/migræne

  • uregelmæssig menstruationscyklus

  • menstruationssmerter

  • lav libido

  • svære overgangsaldersymptomer

  • øget hårvækst eller hårtab.

  • PCOS

  • endometriose

Complete Iodine Thyroid w/elements

Denne laboratorietest undersøger funktionen af dit stofskifte.

Stofskiftet har en direkte indflydelse på alle systemer i kroppen - herunder din kønshormonproduktion og dermed din cyklus og fertilitet.

Derfor kan det ofte være relevant at udrede stofskiftet med denne laboratorietest. Særligt fordi man hos lægen typisk kun får målt TSH - det stofskiftehormon, der udskilles fra hjernen, som et signal til skjoldbruskkirtlen om at udskille mere T4 - som først senere ude i vævet skal blive til det aktive T3. Så som sådan tjekker man ikke stofskiftet ved at teste TSH alene. Man måler kun hjernens kommunikation til skjoldbruskkirtlen. Resten er antagelser om, at når TSH er normal, er selve stofskiftehormonerne også normale. Men det er altså kun antagelser.

Problemet er, at man sagtens kan have lave niveauer af T4 og T3, selvom TSH er normal. Det kaldes et subklinisk lavt stofskifte.

Man kan i øvrigt også have normale niveauer af både TSH, T3 og T4 og samtidig have forhøjede antistoffer, hvilket betyder, at kroppen er igang med at nedbryde skjoldbruskkirtlen. Så hvis man ikke måler antistofferne - men kun TSH - vil man ikke opdage en stor andel af Hashimotos thyreoiditis, som er en stofskiftesygdom, hvor kroppen danner antistoffer mod skjoldbruskkirtlen. Antistoffer kan være forhøjede i op til 10 år, før det faktisk kan måles på TSH.

Denne laboratorietest måler både antistofferne, TSH, T3 og T4.

Skjoldbruskkirtlens funktion kan undermineres af ernæringsmæssige mangler, især jod og selen. Eller overeksponering for brom, arsen, selen, cadmium og kviksølv. Disse elementer findes overalt omkring os: i den mad vi spiser, i vandet vi drikker, i materialer vi rører ved, i luften vi indånder. Denne test måler også disse eksponeringer ved vurdering af skjoldbruskkirtelfunktionen.


DNA Østrogen

Denne test undersøger 11 gener relateret til østrogenbiosyntesen, østrogen metabolisme og fase I og fase II-afgiftning.

Testen giver livsstils- og ernæringsmæssige anbefalinger, baseret på testens resultater.

Østrogen påvirker funktionen af et antal målvæv. Og forskning har vist, at påvirkning fra skadelige østrogenmetabolitter er en stærk risikofaktor i udviklingen af brystcancer.

DNA Østrogen tester for genvarianter, der har vist sig at have en indvirkning på, hvordan østrogen metaboliseres. Testresultatet kan hjælpe med at finde ud af, hvilke ændringer du kan foretage for at forbedre østrogenmetabolismen.

Den er særligt relevant for:

  • Mænd eller kvinder med en stærk familiehistorie af brystkræft, ovarie-, colon eller prostatakræft (Bemærk: Ca. 80 pct. af brystkræfttilfælde opstår hos kvinder uden familiehistorie.)

  • Kvinder, der lider af østrogendominante tilstande, såsom endometriose, præmenstruelt syndrom og fibromer

  • Kvinder der overvejer p-piller, hormonbehandling eller bio-identiske hormoner

  • Kvinder, der overvejer in vitro-befrugtning eller som er blevet diagnosticeret med østrogen receptor-positiv brystkræft.

grow baby

Denne DNA test er designet til at hjælpe med at identificere dine sundhedsrisici, så du kan forberede dig til en sund graviditet og skabe de bedste betingelser for din baby i maven.

På baggrund af resultaterne fra denne test udarbejder jeg en skræddersyet plan for, hvordan du med kost kosttilskud og livsstil kan optimere både din egen og din babys sundhed.

forskellen på dna-tests og de funktionelle laboratorietests

I functional medicine siger man “Genes load the gun - environment pulls the trigger”, hvilket kort fortalt betyder, at selvom man er disponeret for visse sygdomme, så skal der en miljøfaktor til for at udløse sygdommen. Dvs. der skal særlige stressfaktorer til for at “tænde” for dårligdommene - det kan være livsstilsfaktorer såsom dårlig ernæring, længerevarende stress, manglende søvn i lang tid, alkoholmisbrug, rygning eller andet.

En DNA test undersøger de “koder”, der ligger i dine gener og dermed hvilke risikofaktorer, der ligger i dit DNA - men husk at de ikke nødvendigvis kommer til udtryk. Særligt ikke hvis du vælger at følge de anbefalinger du får via DNA-testen i forhold til kost, kosttilskud, motion, stress og andre livsstilsfaktorer.

En funktionel laboratorietest derimod - såsom DUTCH Plus - viser tilstanden i din krop her og nu.


Hvordan foregår det?

Du kan bestille laboratorietests i forbindelse med et 1:1 forløb hos mig.

Inden første samtale modtager du et omfattende spørgeskema inkl. en kostdagbog, som du skal udfylde. Dette gennemgår vi sammen under første samtale, hvorefter vi sammen vurderer, hvilke laboratorietests der ville være gavnlige for dig at få lavet. Dernæst bestiller jeg de rette tests for dig hos Nordic Laboratories, som derefter sender en mail til dig med betalingslink (dvs. pengene for selve testen går udenom mig.). Dernæst sender de et testkit til dig, hvorefter du opsamler de nødvendige prøver (det er typisk urinprøver og spytprøver) og sender dem ind til laboratoriet. Laboratoriet analyserer prøverne og sender resultaterne til mig.

En laboratorietest leverer en mængde rådata, som jeg skal analysere for dig. Resultaterne fra laboratorietesten bruger jeg som et redskab i mit detektivarbejde, som i første omgang handler om at identificere rodårsagen til dine sundhedsudfordringer - og dernæst bliver jeg i stand til at udarbejde et skræddersyet behandlingsprogram til dig.

Du får en grundig gennemgang af laboratorietesten og af det sundhedsprogram, jeg udarbejder til dig. Og jeg hjælper og guider dig i løbet af de 4 måneder, vi typisk har sammen i et 1:1 forløb, så du får størst muligt effekt af de tiltag, du implementerer i din hverdag for at forbedre din sundhedstilstand.

Kontakt

Hvis du er interesseret i en eller flere af disse laboratorietests, så kontakt mig for at høre nærmere: kontakt@trinefagerskov.dk

Læs i øvrigt om mine fertilitetskonsultationer her og om min cyklusvejledning her.