Ro og velvære i krop og sind, mens du styrker din fertilitet


Sted: Kbh.

Datoer: kontakt mig for kommende hold

Tidspunkt:

PRIS EKSKL. online kursus:

PRIS INKL. ONLINE KURSUS:

Du sparer hermed 50 pct. på mit populære online kursus, HOLISTISK FERTILITET. Du kan tilkøbe det, når du klikker på ‘Tilmeld’ nedenfor.


På dette hold dyrker vi nærende, sansebaseret yoga kombineret med øvelser fra den evidensbaserede Mojzisova-metode for at styrke din fertilitet, reducere stress og give dig velvære i både krop og sind.

Det kræver ingen forudsætninger at deltage. Du skal blot have lyst til at gøre en positiv forskel for dig selv på din rejse mod ønskebarnet.

Du vil blive præsenteret for en feminin blanding af hathayoga, vinyasa, yin flow og restorativ yoga. Det er en blid og dybt nærende form for yoga, som blødgører og hydrerer dit bindevæv, og hjælper dit nervesystem til at falde helt til ro.

Så du kan slippe kværnende tanker og finde hjem til dig selv. Bevæge dig fra hovedet og ned i kroppen.

 
 

Jeg ønsker at guide dig tilbage til en sanselig, legende og nydelsesfuld intimitet med din egen krop.

Min intention er at lade dig mærke, hvordan yogaen og vores bevidste arbejde med åndedrættet transformerer stress og anspændthed til sanselighed, nydelse og dyb ro. Denne ro er alfa og omega for, at dit hormonsystem og reproduktive system kan fungere optimalt. Og for at du kan føle velvære i krop og sind.

Samtidig ønsker jeg, at du skal føle dig styrket i både krop og sind. Så du kan mærke helt ind i knoglerne, at det her er DIN fantastiske krop, og at du derfor har ejerskabet over den.

Udover yoga lærer du øvelser fra den tjekkiske fysioterapeut Mojzisovas øvelsesterapi, som har veldokumenteret effekt. Ifølge tjekkiske forskningsstudier kan du op til firedoble dine chancer for graviditet og nedbringe abortrisikoen ved at udføre alle øvelser fra Mojzisova-metoden 1-2 gange dagligt frem til 12. graviditetsuge.

(OBS: Ønsker du at lære hele Mojzisova-træningsprogrammet og kende til forskningen bag, kan du tilmelde dig en dagsworkshop - klik her eller mit online forløb Holistisk Fertilitet - klik her)


Mobilitet, afspænding og vejrtrækning

De øvelser vi laver på holdet er med til at balancere dine hormoner, øge blodgennemstrømningen til dine reproduktive organer, mobilisere leddene i bækken og rygsøjle samt løsne op for spændinger i inderlår, hofter og underliv samt forbedre din vejrtrækning.

Du trækker vejret 20.000 gange om dagen i gennemsnit. Og da ilt er cellernes vigtigste næringsstof, er det enormt vigtigt, at du trækker vejret godt. Mere end 90 procent af kroppens energi skal komme fra åndedrættet. Jo bedre vi er i stand til at ilte kroppen, desto bedre forhold har alle kroppens funktioner. Omvendt er det også via vejrtrækningen at vi skal udskille ca. 70 pct. af kroppens affaldsstoffer. Sker dette ikke, vil kroppen forsøge at komme af med sine affaldsstoffer på anden vis, fx gennem huden.

Kroppens organer og herunder de reproduktive organer er afhængige af rygsøjlens mobilitet og sundhed for at kunne fungere korrekt. Nedsat mobilitet i rygsøjlen som følge af eksempelvis dårlig kropsholdning, skader, stillesiddende arbejde, uhensigtsmæssige arbejdsstillinger kan skabe afklemninger eller irritation af nerver til de reproduktive organer. Og dermed skabe problemer i forhold til cyklus og fertilitet.

Desuden er det vigtigt, at der er plads i dit bækken til, at din livmoder og æggeledere får de optimale arbejdsbetingelser. Både din livmoder og æggeledere er muskler, som skal have plads til at bevæge sig.

Derfor er det også vigtigt, at du har en god kropsholdning - dvs. at du står, går, ligger og sidder korrekt i din dagligdag.

 
 

Det er her, mit online program HOLISTISK FERTILITET kommer ind i billedet. For her underviser jeg dig bl.a. i, hvordan du med din kropsholdning kan styrke din fertilitet.

I online programmet underviser jeg dig også i, hvordan du kan leve i harmoni med din menstruationscyklus og bruge den som et redskab til at få mere vitalitet, ro og balance i dit liv.

Så du kommer til at lære nogle ting om din krop, som du måske ikke vidste i forvejen, og som kan hjælpe dig til at passe endnu bedre på dig selv hver eneste dag. Desuden får du viden og konkrete redskaber til at håndtere de udfordringer i parforholdet og andre sociale relationer, som kan opstå i en fertilitetsproces.

HOLISTISK FERTILITET er spækket med viden, som jeg ikke kan nå at give dig til yogaundervisningen. Der har jeg nemlig fokus på selve yogaundervisningen og at give dig et rum, hvor du kan dele dine tanker og følelser med de andre kvinder på holdet. Det plejer deltagerne at værdsætte meget højt.

Du kan få adgang til online programmet med 50 pct. rabat, når du tilmelder dig yogaforløbet. Se ovenfor.

Mindfulness, stressreduktion og plads til sårbarhed

I undervisningen inddrages teknikker fra mindfulness og meditation, yoganidra og visualisering, som alt sammen er med til at reducere den stress, der ofte rammer kvinder med fertilitetsudfordringer.

Når kroppen producerer for meget stresshormon, kan det forstyrre balancen i kønshormonerne og dermed din evne til at blive gravid. Det vil sige, at stress har en negativ indvirkning på fertiliteten. Samtidig er det voldsomt stressende at gennemgå fertilitetsbehandling. Så det er vigtigt, at du passer på dig selv.

Amerikanske undersøgelser har vist, at ufrivilligt barnløse kvinder oplever samme grad af stress, angst og depression som kvinder med livstruende sygdomme. Det kan du læse om i Dr. Alice Domars bog “Conquering Infertility”, som jeg i øvrigt varmt kan anbefale.

En dansk undersøgelse viser, at op mod 15 pct. af de kvinder, der har været i fertilitetsbehandling i over et år uden positivt resultat, udvikler alvorlige symptomer på depression. Det svarer til hver sjette kvinde! Hos mænd er tallet 6 pct. Hos både mænd og kvinder falder tilfredsheden med tilværelsen for hver gang en fertilitetsbehandling ikke resulterer i graviditet. Mange oplever at få flere og flere symptomer på depression, jo flere behandlinger de gennemgår uden positivt resultat.

Samtidig er der også forskningsmæssigt belæg for, at stress skader fertiliteten: I 2016 påviste forskere fra University of Louisville School of Public Health and Information Sciences, at kvinder der føler sig stressede, mens de har ægløsning, har 40 pct. mindre chance for at undfange i den cyklus, end når de ikke føler sig stressede.

Derfor er det så vigtigt, at du drager kærlig omsorg for dig selv! På dette forløb får du selvkærlige redskaber og et trygt rum at dele dine tanker og følelser i.

Yoga, stress og hormonelle ubalancer

Yoga kan reducere stress og hormonelle ubalancer. Hvis du dyrker yoga regelmæssigt, kan det bidrage til en harmonisk menstruationscyklus samt styrke blodforsyningen til de reproduktive organer.

Yogaøvelser og øvelser fra Mojzisovas øvelsesterapi kan desuden rette op på eventuelle fejlstillinger i bækkenet samt uhensigtsmæssig placering af de reproduktive organer. Alt dette har direkte indflydelse på din fertilitet.

De mest kendte undersøgelser, der knytter yoga og meditation til fertilitet, er udført af Dr. Alice Domar fra Mind/Body Institute ved Harvard Medical Center. I hendes studier blev kvinder med fertilitetsproblemer undervist i mind/body teknikker, herunder yoga og meditation samt deltog i samtalegrupper.

Du kan læse om hendes tilgang og resultater af hendes undersøgelser i bogen “Conquering Infertility”, som jeg også anbefaler ovenfor.

I den første af hendes undersøgelser blev 42 pct. af i alt 132 kvinder med fertilitetsproblemer gravide inden for seks måneder.

En anden af hendes undersøgelser viste, at en gruppe kvinder, der praktiserede mind/bodyteknikker inkl. yoga og gruppesamtaler, blev gravide næsten tre gange hurtigere end kontrolgruppen, som ikke modtog nogen undervisning eller samtale.

Inden for et år blev 55 pct. af kvinderne fra mind/body-gruppen gravide sammenlignet med kun 20 pct. af kontrolgruppen.

Derudover kan nævnes, at 42 pct. af kvinderne fra mind/body-gruppen blev gravide uden medicinsk behandling sammenlignet med 20% af kontrolgruppen.

I forbindelse med IVF-behandling viste Domars undersøgelser i 2011 en forbedret graviditetsrate på op mod 34 pct.

Deltagerne på det amerikanske mind/body-program gav udtryk for, at det var en stor hjælp og lettelse at få mulighed for at dele tanker, følelser og oplevelser fra deres fertilitetsudfordringer i et trygt fællesskab med andre kvinder i samme situation. Det samme får du mulighed for her på mine intime hold. Du kommer til at mærke, at du ikke er alene.

Læs udtalelser fra nogle af mine tidligere yogaelever under billedet:

Læs hvad tidligere deltagere siger om yogaforløbet:

Det har været fantastisk at starte op til yoga, og selvom jeg har været ret ny i yoga-verdenen har jeg lært så meget om mig selv, og hvad yoga har gjort for mig i et liv fyldt med bekymringer, sorg, glæde og ventetid, når man er i fertilitetsbehandling. 

Hver uge har jeg set så meget frem til at skulle til yoga, komme ned i gear og lave en masse gode øvelser for min krop. Trine har altid været så god til guide os igennem øvelserne og har fortalt udførligt, hvad øvelserne er godt for. Det har virkelig været godt. 

At være i fertilitetsforløb er hårdt for psyken og kroppen, men Trines undervisning har givet mig så meget, som jeg har også har kunnet bruge derhjemme. 

Vi har været en lille samlet flok af piger, som alle er samme sted, og det har været så rart at føle sig forstået af andre, som selv gennemgår det samme som mig. Det har været rart, og på en eller anden måde givet mig en ro, at jeg ikke er alene om det.

Yoga for din fertilitet har givet mig en endnu større tro på, at det også vil lykkes for mig at blive mor, tak Trine.  

Jeg kan absolut give mine varmeste anbefalinger til piger, som har brug for at gøre noget godt for sig selv og sin krop i kampen om graviditet, for Trines undervisning har været fantastisk.

Jeg glæder mig til at få 8 uger mere i Trines hænder.
— Anonym
Jeg startede forløbet hos Trine Fagerskov efter lidt mere end et halvt år i fertilitetsbehandling. Trine formåede at skabe et dejligt frirum, hvor der både var plads til at mødes og snakke med andre i lignende situation og at arbejde med kroppen. Forløbet øgede bevidstheden meget omkring, hvordan vores tanker og bevægelser kan understøtte processen, og jeg fik gode redskaber med mig hjem.

Efter tre måneder med fertilitetsfremmende øvelser lykkedes det mig at blive gravid. Men uanset outcome kan jeg varmt anbefalde forløbet, da det virkelig også hjælper på den mentale udfordring det er at have vanskeligheder med fertiliteten. Tusind tak, Trine!
— My
Trine formår at skabe et rum, hvor der er plads til sårbarhed, ro og fordybelse i egen krop. Trine er god til at rumme den sorg og krise man er i, og til at give nogle redskaber til at passe på sig selv i et fertilitetsforløb. Trine har været med til at give mig ro og fornyet energi, en ny forståelse for min krop og ikke mindst, at det er okay ikke at være okay.
Så tak, Trine, jeg har nydt dine timer og glæder mig til at starte op på dit hold igen.
— Anonym
Først og fremmest tusind tak for dit skønne arbejde! Det har virkelig hjulpet mig på benene igen og videre endnu. Jeg har sådan tænkt at jeg lige vil skrive et par ord til dig. For jeg har sådan tænkt på hvor fantastisk det var at du vidste hvem der kommer på holdet. At du vidste at jeg kom den aften, at du kendte mit navn og stod klar med te. Det var lige præcis den omsorg og den velkomst som jeg havde søgt og endda måske mere end jeg turde forvente. Så tusind tak for det. Det tænker jeg tit på.

Og så er det bare så rart at du er fyldt med ord i løbet af timen. Det er virkelig rart at du fortæller, både om stillingen men også mere end det. Det synes jeg gør at ens tanker kan slappe meget mere af og være tilstede.

Og så er det vildt rart at timerne varierede så meget men at der samtidig var stillinger som gik igen - så man ikke føler sig på bar bund hver gang man kommer.Så tusind tak! Og tak fordi du giver sådan et skønt rum at være i, hvor man bare fik lyst til at dele og give ud. Meget inspirerende.”
— Line
Hos Trine får man en vidunderlig kombination af at være sammen med ligesindede, der forstår, hvordan det er at gå igennem fertilitetsbehandling - og samtidig følelsen af at gøre noget godt for sin krop i en periode, hvor den er presset af nåle, hormoner og alt det, der følger.
Et tiltrængt pusterum i en proces, hvor man ellers kan føle sig meget alene.”
— Anonym
 

OBS!

Du kan naturligvis ikke garanteres graviditet som følge af dette forløb. Men mange kvinder føler et behov for at tage magten tilbage og selv gøre noget aktivt for at styrke fertiliteten og bevare livsglæden, mens de forsøger at blive gravide. Dette forløb er for lige præcis de kvinder.

Hvem kan deltage?
Alle kvinder, der ønsker at blive gravide, men som har fertilitetsudfordringer, er velkomne. Uanset om du forsøger at blive gravid med eller uden lægelig assistance, sammen med din partner eller alene. Uanset om du har specifikke fertilitetsudfordringer, eller om det ikke kan forklares, hvorfor ønskebarnet udebliver. Uanset hvor længe du har forsøgt at blive gravid. Og uanset om du har dyrket yoga før eller ej. 

Du er hjerteligt velkommen!


Ønsker du også at tilmelde dig online kurset HOLISTISK FERTILITET?


Så får du 50 pct. rabat, når du tilmelder dig yogaforløbet.

Du får en masse værdifuld viden på online forløbet, som jeg ikke når at dele med dig på yogaholdet, hvor jeg har mere fokus på at guide dig ned i kroppen og guide dit nervesystem til ro. Her har jeg med andre ord mindre fokus på videndeling.

HUSK at jeg også tilbyder 1:1 FORLØB til dig, der har brug for støtte, mens du forsøger at blive gravid. Læs mere her og her.