‘Yoni’ er betegnelsen for de kvindelige kønsorganer, på sanskrit.
Ordet betyder ‘helligt tempel’. Og det er lige hvad yonien er - hellig! Guddommelig!
Væk med ord, der begynder med ‘skam’. For vi skal ikke skamme os over vores kønslæber eller vores kønsben. Der er ikke noget at skamme sig over.
I alle oprindelige kulturer er kvindekroppen blevet hyldet og æret. Hendes guddommelige livmoder. Hendes skød. Hendes bryster, hvorfra der flyder gyldent nektar, så baby kan vokse sig stor, stærk og sund.
Det er ren magi!
Men i vores tid og i vores kultur er det desværre ikke sådan.
Vi er ikke vokset op med at ære og nære vores magiske kroppe.
Rigtig mange af os kvinder går gennem livet uden rigtig at være i kontakt med vores krop og kvindekraft.
Vi giver ikke vores ‘yoni’ meget opmærksomhed.
Med mindre vi bliver penetreret. Vi jagter en orgasme. Eller noget er galt - det gør ondt, klør eller lugter. Eller vi bløder og skal jarve en tampon op eller trække den ud - med en vis væmmelse.
Eller vi skal til gynækolog eller i fertilitetsbehandling og gør alt, hvad vi kan for at rejse langt, langt væk i tankerne imens.
Vi sanser ikke vores yoni. Sådan virkelig sanser hende. Lytter til hende. Respekterer hvad hun har at fortælle.
Vi gemmer traumer og følelser af skyld, skam, sorg, skuffelse og vrede i bækkenet og i vores køn, gennem et helt liv.
Ubearbejdede oplevelser kan gøre, at vi mere eller mindre ubevidst afskærer os fra at have kontakt til bækkenet og vores yoni..
Vi mister den dybe forbindelse til vores egen seksualitet, nydelse, livsglæde og skaberkraft.
Vi mister evnen til at forstå vores egen krop og dens signaler.
Vi har glemt, at vi er natur. Vi har glemt at naturen er guddommelig. At vi er guddommelige.
Jeg tror på, at mange frustrationer og lidelser stammer herfra. Fraspaltningen. Fremmedgørelsen.
Jeg tror på, at fordi vi bliver opdraget til at leve ydrestyret, bliver vi også opdraget til at spørge andre, hvad der er galt med vores krop, når den “larmer”. Når noget gør ondt eller ikke fungerer, som det skal. For vi har mistet evnen til selv at forstå kroppens sprog. Og taler kun til vores krop, når vi er vrede på den.
Jeg er her for at udfordre dette. Jeg er her for at invitere dig hjem til dig selv.
Hjem i din magiske kvindekrop. Hjem til kvindekraften. Hjem til din indre stemme.
Vil du med på den rejse?
