COMT – genet der former vores dopamin og adrenalin
Måske har du indimellem spekuleret på, om du har ADHD – eller om du er særligt sensitiv.
I så fald vil du formentlig finde det interessant at kende til din COMT-variation – den såkaldte Val158Met (rs4680) – som påvirker, hvordan din hjerne omsætter dopamin og adrenalin.
Jeg har en stor passion for at arbejde med kvinders cyklus og fertilitet – men en lige så stor passion er faktisk at forstå mennesker og deres adfærd.
For mig hænger det hele sammen. Hvordan vi har det hormonelt, følelsesmæssigt og mentalt – og hvordan vores biologi styrer både energi, stemninger og reaktioner.
Et af de mest fascinerende områder, jeg arbejder med, er genetik og epigenetik.
Genetik handler om, hvordan krop og sind er bygget, og hvordan vi reagerer på det omkringliggende miljø.
Hvad er DNA og gener?
DNA står for deoxyribonukleinsyre og fungerer som kroppens store opskriftsbog.
DNA’et indeholder omkring 20.000 gener, og hvert gen er et afsnit i denne bog – en opskrift på et specifikt protein eller enzym, der hjælper kroppen med at fungere.
De fleste gener er ens hos os alle, men små variationer – kaldet SNP’er (single nucleotide polymorphisms) – kan betyde, at et gen arbejder lidt hurtigere eller langsommere end hos andre. Disse variationer påvirker, hvordan genet fungerer og reagerer på sine omgivelser.
Epigenetik – når miljøet styrer genernes aktivitet
Epigenetik betyder “det, der ligger oven på generne”.
Det beskriver, hvordan faktorer som kost, mikronæringsstoffer, søvn, stress, bevægelse, hormoner og relationer påvirker, om et gen bliver tændt, slukket – eller arbejder hurtigere eller langsommere.
Som man siger inden for epigenetik:
“Genes load the gun – environment pulls the trigger.”
Det betyder, at dine gener skaber potentialet, men miljøet afgør, om det udtrykkes.
Derfor er genetik ikke en fast skæbne, men et sæt kort, vi kan lære at spille klogt med.
COMT – genet der påvirker dopamin, adrenalin og østrogen
Ét af de gener, der tydeligst viser, hvor forskelligt vi reagerer på verden, er COMT (Catechol-O-Methyltransferase).
COMT koder for et enzym, der nedbryder dopamin, adrenalin og noradrenalin – de signalstoffer, der styrer fokus, drive, motivation, stressrespons og følelsesmæssig balance.
Den specifikke variant, jeg henviser til her, er COMT Val158Met (rs4680) – den mest undersøgte variation af genet. Den bestemmer, hvor hurtigt enzymet arbejder, og dermed hvor længe signalstofferne bliver i omløb.
Små forskelle i denne variant kan betyde, at COMT-enzymet arbejder hurtigt (GG), langsomt (AA) eller et sted midt imellem (AG).
For enkelhedens skyld kalder jeg den fremover blot COMT, men der henvises altså til denne specifikke variant.
COMT nedbryder desuden østrogenmetabolitter.
Hvis COMT arbejder langsomt (AA), kan østrogener cirkulere længere i kroppen – hvilket kan resultere i PMS, hovedpine, brystspænding og fertilitetsproblemer.
Derfor giver det god mening at kende sin COMT-type, når man arbejder med cyklussundhed, fertilitet eller hormonel balance.
I denne artikel udfolder jeg, hvilke personlighedstræk der knytter sig til de forskellige COMT-typer, og jeg fokuserer primært på GG og AA, fordi de udgør de to tydeligste yderpunkter, mens AG-typen typisk udviser mere balancerede træk - afhængigt af miljø og livsstil.
Langsom COMT (AA) – Den dedikerede arbejdshest med behov for ro omkring sig
Hos personer med COMT AA nedbrydes dopamin, adrenalin og noradrenalin langsomt.
Det betyder, at disse signalstoffer forbliver længere tid i systemet.
Det giver en hjerne, der arbejder målrettet, fokuseret og vedholdende – med stor evne til fordybelse, ansvar og engagement.
Mange med denne genetiske profil beskrives som arbejdsheste – de slipper ikke noget, før det føles helt færdigt.
Men netop fordi stress- og dopaminsignaler hænger længere i kroppen, kan det være svært at slukke, selv når man er udmattet.
AA-typen har ekstra meget brug for ro omkring sig, pauser og restitution for at bevare sin energi og kreativitet.
Mange genkender sig også i det, Elaine N. Aron, PhD, beskrev som Highly Sensitive Person (HSP) – et personlighedstræk, der indebærer dybere bearbejdning af indtryk, høj empati og større følsomhed over for sanseindtryk. Typiske træk inkluderer, at man nemmere bliver overstimuleret, tager sig tid til at reflektere, og oplever både positive og negative oplevelser mere intenst.
Hvor den hurtige COMT (GG) ofte kæmper med at holde fokus, har den langsomme COMT (AA) svært ved at give slip.
Det er samme dopaminsystem – bare to forskellige måder at reagere på: den ene mister drivkraften for hurtigt, den anden har så meget drive, at hun glemmer at stoppe.
Et klassisk eksempel på en COMT AA-type er en person, der arbejder intenst og passioneret, men har brug for flere pauser og mere restitution, end hun tror.
Denne type trives i projekter, der kræver vedholdenhed, detaljesans og mening – men ikke i et hektisk miljø med mange afbrydelser, en masse stimuli og uforudsigelighed.
Hurtig COMT (GG) – Den rastløse idéskaber med behov for retning
Hos personer med COMT GG nedbrydes dopamin og adrenalin hurtigt. Det giver lavere dopaminniveauer i hjernen – og dermed et større behov for variation, bevægelse og ydre stimulering for at fastholde motivationen.
GG-typen er ofte udadvendt, nysgerrig, idérig og fuld af initiativ, men kan have svært ved at fastholde fokus og fuldføre opgaver, når dopaminbelønningen aftager.
De trives bedst i miljøer, hvor der sker noget – men har gavn af tydelige mål og struktur, så energien ikke løber i for mange retninger.
Det er tankevækkende, at COMT sjældent nævnes i ADHD-debatten, da det er en meget veldokumenteret biologisk mekanisme i hjernens dopaminbalance og adfærdsregulering.
Mange med hurtig COMT-genotype oplever symptomer, der ligner ADHD: rastløshed, impulsivitet, svært ved at fastholde fokus, behov for variation og søgen efter stimuli.
De har en stærk evne til at få idéer og skabe momentum, men kan hurtigt miste interessen og dermed have svært ved at fuldføre de projekter, de selv sætter i søen. Og de kan brænde ud, hvis de kører for længe i højt tempo uden pauser eller støtte til dopaminproduktionen.
Når systemet “løber tørt”, viser det sig som træthed, irritabilitet eller manglende drive – ikke fordi de ikke vil, men fordi hjernen har brugt sin energi på at holde tempoet.
COMT og hverdagen – hvordan det viser sig
Arbejde
AA-typen arbejder grundigt og analytisk, men kan have svært ved at slippe arbejdet og tillade sig selv pauser. Har desuden brug for ro omkring sig under arbejdet.
GG-typen har mange idéer, handler hurtigt og trives med mange bolde i luften, men mister fokus, hvis det bliver for rutinepræget. Motiveres i et miljø med mange stimuli.
Rod og struktur
Begge typer mistrives med rod – men af forskellige grunde:
AA bliver overstimuleret, fordi visuel uorden skaber indre kaos.
GG mister overblik, fordi de starter mange ting uden at afslutte dem.
Parforhold
AA har brug for ro, tid og følelsesmæssig nærhed for at føle sig tryg.
GG ønsker hurtige løsninger og praktisk handling frem for lange samtaler.
Sammen kan de skabe magi – når de forstår, at deres nervesystemer arbejder i forskelligt tempo.
Stress
AA bliver let overstimuleret og har brug for ro omkring sig og skal lære at huske sine pauser for ikke at brænde ud.
GG brænder ud, hvis vedkommende har jagtet for mange stimuli og haft for højt tempo for længe.
Alle COMT-typer er stressfølsomme – men på hver deres måde
COMT er med til at nedbryde adrenalin og noradrenalin og spiller derfor en central rolle for, hvordan vi reagerer på pres og genfinder ro efter belastning.
• AA (langsom COMT) holder let et højt fokusniveau, også i pressede perioder, fordi stresshormonerne nedbrydes langsomt. Det giver en stærk evne til at yde, fordybe sig og være på i lang tid – men kroppen bruger store ressourcer på at opretholde den tilstand. Derfor oplever mange med denne variation at svinge mellem perioder med intenst overfokus og perioder med udmattelse, hvor systemet “lukker ned” for at beskytte sig selv. AA-typen skal derfor lære at skabe ro omkring sig og tillade pauser og restitution som en nødvendig modvægt til sin egen vedholdenhed og ansvarlighed.
• GG (hurtig COMT) nedbryder stresshormoner hurtigt, hvilket gør, at energien og dopaminniveauet kan falde markant, når presset stiger, eller efter en periode med højt tempo. Denne type reagerer typisk hurtigt på pres – med uro, rastløshed eller irritation – og søger ofte adspredelse, ydre stimuli, sociale input eller nye projekter for at genvinde drive og motivation. Det giver en stærk handlekraft i akutte situationer, men kræver bevidst dosering af energi for at bevare balancen.
• AG (mellemtype) har en mere balanceret COMT-aktivitet og kan som regel regulere stress fint, så længe omgivelserne er stabile. De kan både handle og fordybe sig – men netop fordi de har lidt af begge tendenser, kan de også let blive “fanget i midten”: køre for længe som AA eller blive for ufokuseret som GG. Når hverdagen bliver uforudsigelig eller overfyldt, kan de også miste rytmen. AG-typen trives, når der er tydelig struktur, men også plads til variation – og når de aktivt justerer tempoet efter dagsform.
Man kan sige, at AA bliver hængende i stressen, GG løber væk fra den, og AG balancerer midt imellem.
Uddybende forståelse
AA-typen reagerer kraftigt på sanseindtryk, følelser og stress, fordi stresshormonerne bliver længere i kroppen.
De skal have tid til at “lande” efter travlhed og følelsesmæssigt stress og trives bedst, når omgivelserne er rolige, stabile og forudsigelige.
GG-typen reagerer derimod svagt på almindelig stimulation og søger derfor mere – mere tempo, mere input, mere variation, mere bevægelse.
De kan klare meget i kort tid, men har brug for læring i at bremse sig selv og skabe hvile, før kroppen tvinger dem til det.
Oplagte jobmiljøer for de forskellige COMT-typer
Forskellene viser sig ikke kun i måden, de forskellige typer arbejder på – men også i de miljøer, de trives i. Her er nogle typiske eksempler:
AA (langsom COMT)
Trives i arbejdsmiljøer med ro, dybde og mulighed for fordybelse.
Opgaver, der kræver fokus, omtanke og grundighed, passer naturligt til denne type.
De er ofte dygtige til analyse, rådgivning, terapi, forskning, skrivning, design eller andet, hvor kvalitet og mening vægtes højere end tempo.
AA-typen skal dog huske at sætte grænser og holde pauser – især når arbejdet føles vigtigt og meningsfuldt, for netop dér glemmer de at stoppe.
GG (hurtig COMT)
Trives bedst i dynamiske, rammer med variation og tempo.
De motiveres af forandring, innovation, ledelse, kommunikation, salg, undervisning eller iværksætteri – udadvendte roller, hvor de får lov at reagere hurtigt og skabe momentum.
GG-typen har ofte et naturligt drive og idéflow, men skal øve sig i at afslutte opgaver og skabe struktur, før de springer videre til det næste.
AG (mellemtype)
Har evnen til at bevæge sig mellem fokus og fleksibilitet og kan derfor fungere godt i mange typer roller.
De trives i arbejde, der kombinerer struktur og variation – fx projektledelse, pædagogisk arbejde, HR, sundhedsfaglige roller, rådgivning eller forskning, hvor de kan bruge både analyse og kontakt.
AG-typen skal dog være opmærksom på ikke at tage for meget ansvar fra begge retninger – de kan let blive mødestedet for alles behov.
Variation og samfund – vi er ikke skabt ens
I befolkningen ser vi, at de fleste har AG-varianten – altså den mellemtype, der ligger et sted mellem ro og tempo, fordybelse og handlekraft.
Omkring halvdelen af os bærer denne kombination, mens de hurtige COMT typer (GG) og de langsomme COMT typer (AA) hver udgør omkring en fjerdedel.
Det giver på mange måder mening, når man ser på, hvordan vores samfund er indrettet. Skolesystemet, arbejdsmarkedet og den klassiske 37-timers arbejdsuge er bygget op omkring et tempo, hvor man både skal kunne fokusere og samtidig omstille sig – præcis det, AG-typen ofte klarer bedst.
Men for de to ydertyper kan det være mere udfordrende:
AA-typen, der trives med ro, fordybelse og stabile rytmer, kan blive overstimuleret af konstant pres, støj, deadlines og høje krav til omstilling. GG-typen, som motiveres af tempo og variation, kan derimod hurtigt kede sig eller miste fokus, når strukturen bliver for fastlåst og hverdagen for stillesiddende.
Det minder os om, at der ikke findes én “rigtig” måde at fungere på – men at vores samfund ofte er bygget til midten.
Derfor kan viden om sin egen genetik være et vigtigt redskab til at forstå, hvorfor man måske trives bedst på en lidt anden måde end normen – og hvordan man kan skabe rammer, der passer bedre til ens egen rytme.
* Se referencer nedenfor.
At leve i samspil med sin genetik
Det smukke ved at kende sine genetiske variationer – som f.eks. COMT – er, at man får mulighed for at understøtte sine naturlige styrker og kompensere for sine sårbarheder.
Det kan gøres gennem livsstil, valg af job og omgivelser, men også via kost, søvnrytme, bevægelse, stresshåndtering og målrettede næringsstoffer.
For nogle betyder det, at der skal skrues op for pauser, ro og magnesium frem for koffein og tempo.
For andre handler det om at skabe struktur, få fysisk afløb for energi og støtte dopaminsyntesen med fx B6, jern, C-vitamin og tyrosin.
På den måde bliver genetik ikke en begrænsning men et vejkort til, hvordan man bedst passer på sit nervesystem og støtter kroppen i at fungere optimalt – ligesom vi gør, når vi arbejder med andre SNP’er, der påvirker f.eks. methylering, insulinsensitivitet, afgiftning eller hormonbalance.
COMT er kun ét gen – men det fortæller en omfattende og vigtig historie.
Om hvorfor nogle trives med dybde, ro, nærvær og få stimuli, mens andre har et stort behov for variation, nye indtryk og nye udfordringer.
Når vi forstår vores genetik, kan vi møde os selv og andre med mere forståelse, mildhed og ro.
Og så kan vi bedre støtte op om os selv og skabe de forudsætninger i livet og hverdagen, der skal til for, at vi trives bedst muligt – både fysisk og mentalt.
Vil du gerne forstå din egen genetik bedre?
Jeg arbejder med DNA-tests, hvor vi undersøger bl.a. COMT, men også andre gener, der påvirker hormonbalance, afgiftning, methylering, stressrespons og energiomsætning.
Hvis du ønsker at få lavet en DNA-test – kan du booke en session, hvor jeg hjælper dig med at:
forstå dine genetiske variationer,
koble dem til din livsstil, kost og hormonsituation,
og få en konkret plan for, hvordan du bedst støtter din krop med kost, livsstil og målrettede næringsstoffer.
Det er en spændende og indsigtsfuld proces, der giver klarhed, forståelse og praktiske redskaber til at trives i hverdagen – med din genetik som guide.
Det hele handler om at forstå, hvordan din krop arbejder – så du kan støtte den i stedet for at presse den.
Kombinér genetik med DUTCH- eller OAT-test
Når du kombinerer genetisk viden med en DUTCH-test eller OAT-test, får du et komplet billede af, hvordan dine signalstoffer, hormoner og stresshormoner faktisk omsættes i praksis.
Genetik viser potentialet. DUTCH og OAT viser virkeligheden lige nu.
Sammen giver de et unikt indblik i både årsager og løsninger – og gør det muligt at støtte kroppen på et mere præcist, individuelt niveau.
Videnskabelige referencer
Mier, D., Kirsch, P., & Meyer-Lindenberg, A. (2010). Neural substrates of pleiotropic action of genetic variation in COMT: a meta-analysis. Molecular Psychiatry, 15(9), 918–927. → Dokumenterer hvordan COMT-variationer påvirker dopaminomsætning og præfrontal funktion.
Tunbridge, E. M., Harrison, P. J., & Weinberger, D. R. (2006). Catechol-O-methyltransferase, cognition, and psychosis: Val158Met and beyond. Biological Psychiatry, 60(2), 141–151. → Klassisk review over COMT’s rolle i dopaminregulering, stressrespons og adfærd.
Lachman, H. M. et al. (1996). Association between catechol O-methyltransferase genotype and the human personality trait of novelty seeking. Neuropsychopharmacology, 14(2), 125–132. → Studie, der kobler COMT-variationer til personlighed og adfærd.
Stein, D. J., Newman, T. K., Savitz, J., & Ramesar, R. (2006). Catechol-O-methyltransferase and dopamine: human and animal studies related to anxiety, aggression, and impulsivity. American Journal of Medical Genetics Part B: Neuropsychiatric Genetics, 141B(4), 362–366. → Viser hvordan COMT-genotypen påvirker stress- og angstrespons.
Montag, C., Buckholtz, J. W., et al. (2008). COMT genetic variation and interpersonal reactivity: a functional magnetic resonance imaging study. Cerebral Cortex, 18(9), 1976–1980. → Viser at AA (Met/Met) er forbundet med øget empati og følelsesmæssig responsivitet.
Bellgrove, M. A., et al. (2005). Catechol-O-methyltransferase gene variant and attention-deficit hyperactivity disorder: a case–control study. Molecular Psychiatry, 10(10), 900–905. → Knytter COMT Val158Met til ADHD-relaterede symptomer.
Cubells, J. F., & Zabetian, C. P. (2004). Human catechol-O-methyltransferase pharmacogenomics: current status and future directions. Pharmacogenomics Journal, 4(3), 145–153. → Beskriver COMT som en nøglefaktor i dopaminbalancer og psykisk robusthed.
Dunning, A. M. et al. (1998). A polymorphism in the COMT gene is associated with breast cancer risk and estrogen metabolism. Carcinogenesis, 19(9), 1509–1513. → Viser sammenhæng mellem COMT-aktivitet og østrogenmetabolisme.
Hirata, S. et al. (2008). Influence of COMT polymorphism on estrogen metabolism and related disorders. Journal of Steroid Biochemistry and Molecular Biology, 110(3–5), 166–170. → Gennemgår hvordan COMT påvirker nedbrydning af østrogenmetabolitter.
Meaney, M. J. (2010). Epigenetics and the biological definition of gene × environment interactions. Child Development, 81(1), 41–79. → Forklarer hvordan miljø og livsstil former geners aktivitet.
*Den estimerede fordeling mellem COMT-typer stammer fra følgende studier:
Palmatier, M. A. et al. (1999). Population genetics of the COMT Val158Met polymorphism: implications for human evolution and variation in dopamine metabolism. Pharmacogenetics, 9(7), 703–711.
→ Et centralt studie, der viser stabile fordelinger på tværs af populationer.
Chen, J. et al. (2004). Functional analysis of genetic variation in catechol-O-methyltransferase (COMT): effects on mRNA, protein, and enzyme activity in postmortem human brain. American Journal of Human Genetics, 75(5), 807–821.
→ Understøtter både funktionsforskelle og relative genotypefrekvenser.
Lachman, H. M. et al. (1996). Association between catechol-O-methyltransferase genotype and the human personality trait of novelty seeking. Neuropsychopharmacology, 14(2), 125–132.
→ Et tidligt studie, der både afdækker fordeling og sammenhæng til personlighedstræk.
