Histamin, østrogen og fertilitet – sådan hænger det sammen

Histamin er noget, de fleste forbinder med allergi, nældefeber eller høfeber. Men histamin spiller faktisk også en central rolle i kvinders hormonelle balance og fertilitet. Nogle oplever, at deres hudsymptomer eller andre gener blusser op i bestemte faser af cyklussen.

Det er ikke tilfældigt – det kan være tegn på en tæt forbindelse mellem histamin, østrogen og progesteron.


Hvad er histamin?


Histamin er et signalstof, som frigives af celler i immunforsvaret, kaldet mastceller. Det har vigtige funktioner i kroppen, men i for høje niveauer kan histamin skabe en lang række ubehagelige symptomer – fra rødme, varme og hudirritation til blandt andet hovedpine, migræne, pletblødninger, ømme bryster, fordøjelsesgener, ledsmerter, PMS, ængstelighed og søvnforstyrrelser.


Østrogen og histamin


Flere studier viser, at østrogen direkte kan stimulere mastceller til at frigive histamin (Cocchiara et al., 1992). Samtidig hæmmer østrogen enzymet DAO, som normalt nedbryder histamin. Resultatet er, at histaminniveauet kan stige i kroppen. Forskning tyder også på, at histamin selv kan stimulere ovarierne til øget østrogenproduktion, hvilket kan skabe en ond spiral, hvor både histamin og østrogen driver hinanden opad.


Hvis østrogen ikke nedbrydes eller udskilles optimalt kan dette føre til det, man kalder østrogendominans. Her er forholdet mellem østrogen og progesteron skævt, og det kan forværre histaminbelastningen. Dårlig østrogenmetabolisme kan derfor være en nøglefaktor i både hudsymptomer, cyklusgener og fertilitetsproblemer.


Progesteron og histamin


Modsat østrogen har progesteron en beroligende effekt på mastcellerne. Studier viser, at progesteron kan hæmme histaminfrigivelse (Vasiadi et al., 2006). I en sund cyklus er det netop progesteron, der dominerer i lutealfasen og hjælper med at holde histamin i skak.


Men hos nogle kvinder kan tilført progesteron i fertilitetsbehandling paradoksalt nok udløse overreaktioner. Dette kan hænge sammen med en immunologisk følsomhed, hvor kroppen reagerer på selve hormonet.


Histamin, allergi og cyklus


At østrogen kan fremme allergilignende reaktioner er veldokumenteret. Et studie viser, at østrogen øger mastcellers tilbøjelighed til at frigive histamin og forværre allergiske reaktioner (Bonds et al., 2013). Det forklarer, hvorfor nogle kvinder oplever, at fx. eksem, astma, eller migræne forværres i bestemte faser af cyklussen.


Histamin og fertilitet


Histamin påvirker ikke kun huden og slimhinderne – men også livmodermiljøet. Progesteron sænker normalt histaminniveauet i livmoderen efter ægløsning, hvilket skaber et gunstigt miljø for implantation (Azadi et al., 2023). Hvis histaminbelastningen er for høj, kan det skabe inflammation og ubalance i livmoderslimhinden – og i værste fald hæmme chancen for graviditet eller øge risikoen for graviditetstab.


At arbejde med rodårsagen


Symptomer som hududbrud, hovedpine, fordøjelsesbesvær, ledsmerter, PMS, ømme bryster eller pletblødninger samt forværring af astma, eksem og migræne i lutealfasen kan altså være tegn på en histaminproblematik, der hænger tæt sammen med hormonbalancen. 


I funktionel medicin er målet altid at finde rodårsagen fremfor blot at symptombehandle. Her kan avancerede tests som DUTCH (for hormonprofil), GI-MAP (for tarmflora og tarmbarriere) og genetiske tests (for histaminnedbrydende enzymer som DAO og HNMT) give værdifuld indsigt om netop dette emne - sammenhængen mellem histamin, hudproblemer, cyklus og fertilitet.


Når vi får klarlagt, hvor i kroppen ubalancen opstår – om det er i hormonerne, tarmen, leverens afgiftning og/eller genetiske variationer – kan vi skræddersy en målrettet behandling, der både lindrer symptomer og styrker fertiliteten på længere sigt.

Hvis du genkender dig selv i nogle af de symptomer, jeg har beskrevet her, er det et tegn på, at din krop prøver at fortælle dig noget vigtigt og beder om din hjælp.


I mine cyklus- og fertilitetsforløb arbejder jeg altid helhedsorienteret med at finde og behandle rodårsager – ikke blot lindre symptomer. På den måde kan vi skabe et sundt fundament for både hud, hormoner, cyklus og fertilitet.

Er du nysgerrig på, hvordan et forløb hos mig kunne se ud for dig, kan du læse mere vedrørende cyklusforløb her og her vedrørende fertilitetsforløb.

Har du spørgsmål er du altid velkommen til at skrive til mig: kontakt@trinefagerskov.dk

Kilder

  • Cocchiara R, Bongiovanni A, Albeggiani G, Azzolina A, Lampiasi N, Rizzo F, Geraci D. Oestradiol enhances in vitro the histamine release induced by anti-IgE from rat mast cells. Life Sci. 1992;51(17):PL115-8. PMID: 1383260

  • Vasiadi M, Weng Z, Theoharides TC. Progesterone inhibits mast cell secretion. Int J Immunopathol Pharmacol.2006 Dec;19(4):787-94. PMID: 17166400

  • Bonds RS, Midoro-Horiuti T. Estrogen effects in allergy and asthma. Curr Opin Allergy Clin Immunol. 2013 Feb;13(1):92-9. PMC3537328

  • Azadi-Yazdi M, Chou Y, Deroo BJ, Kniss DA. Progesterone modulates uterine histamine levels during implantation. Reprod Biol Endocrinol. 2023;21(1):31. PMC10712814