Arvæv kan skabe fertilitetsproblemer og graviditetstab

Arvæv i mave- og bækkenregionen kan være årsagen til, at du har svært ved at blive gravid, at du oplever graviditetstab, eller at en graviditet kan sætte sig uden for livmoderen.

Også menstruationssmerter, ægløsningssmerter, smerter under sex eller ved tissetrang kan være forårsaget af arvæv.

Hvad er arvæv?

Arvæv dannes af mange forskellige grunde. Fx kan det opstå i forbindelse med blærebetændelser, klamydia eller andre kønssygdomme, ved traumer (fx. ved trafikuheld eller faldulykker) og operationer - fx. blindtarmsoperation, kejsersnit eller kirurgisk abort.

At kroppen danner arvæv er helt naturligt. Det er kroppens egen helingsmekanisme, når der sker en beskadigelse af vævet.

For at undgå spredning af en infektion i underlivet, vil kroppen danne arvæv, som kan indkapsle det infektiøse væv. Og efter en operation eller et traume vil immunforsvaret ligeledes danne kollagene fibre omkring skaden. Disse fibre fungerer som en form for lim, der klistrer vævet sammen igen.

Men arvævet kan altså sætte uheldige spor, for et stift og uelastisk arvæv kan blokere for blodcirkulation og lymfeflow - det bliver vanskeligere for ilt, hormoner og næringsstoffer at blive transporteret ind i området og for affaldsstoffer at blive transporteret væk.

Arvæv forhindrer vigtige funktioner i underlivet

Det er vigtigt, at de forskellige organer i underlivet - blære, livmoder, æggeledere, æggestokke og tarme - er fuldstændig glatte og smidige og kan bevæge sig frit og uhindret i bækkenet for at udføre hver deres vigtige funktioner.

Livmoderen ligger bøjet ind over blæren, som fyldes og tømmes flere gange dagligt. Æggeledere, æggestokke, nervevæv, arvæv og ikke mindst bindevævet skal kunne følge med blærens og også livmoderens bevægelser uden at udsættes for tryk, træk eller irritation.


I dagene op til menstruation svulmer livmoderen op og vokser til næsten tredobbelt størrelse pga. Livmoderslimhindens tykkelse. Under menstruation trækker den sig sammen igen, krænger livmoderslimhinden ud og lægger sig tilbage ind over blæren og er igen på størrelse med en lille pære på 70-100 gram.

Ovenover og bagved ligger tarmene og bevæger sig, og på hver side ligger psoasmusklen og trækker sig sammen og strækker sig igen, når vi bevæger ben og underkrop.

Også vejrtrækningen skaber konstant en vis bevægelse i underlivet.

Al denne bevægelse skaber skiftevis stigning og fald i trykket i bækkenet, og får organerne til at bevæge sig op og ned, frem og tilbage. Dette skaber vigtig transport af ilt, hormoner og næringsstoffer, og sørger for at affaldsstoffer transporteres væk.


Arvæv i underlivet vil forårsage sammenvoksninger mellem de forskellige lag og blokere for den frie bevægelighed mellem organerne.


Hvad betyder arvæv for fertiliteten?

Mange kvinder oplever, at arvæv kan beskadige eller blokere deres æggeledere, så ægget ikke transporteres frem til livmoderen, eller at et befrugtet æg sætter sig fast i det sammenklistrede væv i æggelederen, hvor det ikke kan videreudvikle sig.

Arvæv i eller omkring livmoderen kan irritere livmoderslimhinden, så et befrugtet æg har svært ved at sætte sig fast og udvikle sig. Sætter ægget sig fast, vil det ofte sætte sig i arvævet og muligvis resultere i (gentagen) spontan abort inden for de første uger. Dette kan både gælde for naturlige undfangelser og for graviditet efter IVF behandling.

Hvad kan man gøre ved arvæv?

Fertilitetslæger og gynækologer ved godt, at arvæv kan skabe alvorlige problemer. Men fordi arvæv ikke kan fjernes med medicin, og fordi kirurgisk fjernelse som oftest vil føre endnu mere arvæv med sig, har lægerne desværre ikke noget godt behandlingstilbud mod det. Derfor vil fertilitetslægen typisk blot tilbyde IVF-behandling. Men som skitseret ovenfor er det ikke nødvendigvis en løsning på fertilitetsproblemet og da slet ikke, hvis kvinden også oplever smerter i forbindelse med arvævet.

Heldigvis ér der faktisk meget, man kan gøre ved arvæv.

Når jeg har en kvinde i 1:1 forløb her hos mig, spørger jeg altid nøje ind til, om hun kunne have arvæv i underlivet. Det er jo ikke altid, at hun selv kender til det - for hvis arvævet er forårsaget af infektioner eller inflammation i underlivet, kan hun ikke selv se det. Og det er ikke altid, at det bemærkes af lægerne i forbindelse med scanning eller gynækologiske undersøgelser.

Har jeg mistanke om arvæv hos mine klienter, anbefaler jeg dem følgende:

  1. Dagligt at lave de specifikke øvelser, som jeg underviser i på de videoer, man får adgang til i mit online univers.

  2. At lave massage af egen mave/underliv, hvilket jeg også instruerer i en video i mit online univers.

  3. At konsultere en dygtig fysioterapeut med speciale i dette emne. Jeg kan hjælpe med at finde netop sådan en fysioterapeut i nærheden af hvor mine klienter bor.

  4. Eventuelt at få laserbehandling hos en specialiseret fysioterapeut, hvis denne vurderer at det kan hjælpe min klient.

På disse måder vil arvæv langsomt blive mere mobilt igen, så organerne stille og roligt kan genvinde deres bevægelighed og blodgennemstrømning, og nerveforbindelserne i området kan forbedres.

Husk at du får adgang til alle de nødvendige instruktionsvideoer i mit online univers ‘Holistisk Fertilitet’, når du tilmelder dig et 1:1 forløb hos mig.

Sideløbende med at du får behandlet dit arvæv, kan vi i et 1:1 forløb arbejde på at forbedre din hormonbalance via justeringer i din kost, livsstil, kosttilskud med mere. Og jeg gør altid en stor dyd ud af at yde omsorgsfuld støtte til din proces.

Læs mere om mine forløb her.

Kilde: ‘Fertilitet og fysioterapi’ - en guide til behandling og selvbehandling, Anne Marie Jensen