Hvad betyder genetik og epigenetik for dig?

“Hvorfor vil det ikke lykkes mig at blive gravid?”

“Hvorfor bliver jeg udsat for ufrivillige aborter?”

“Hvorfor har jeg graviditetskomplikationer?”

“Hvorfor har jeg PMS?”

“Hvorfor har jeg en lavere stresstærskel end min kollega, selvom vi er udsat for samme arbejdspres?”

“Hvorfor tager jeg så let på, når jeg spiser mere sundt end min veninde, som er slank?”

Spørgsmål som disse og et hav af lignende spørgsmål kan blive besvaret, hvis du dykker ned i din genetik - og ikke mindst din epigenetik.

Det er derfor, at jeg i mit arbejde som cyklus- og fertilitetsvejleder benytter mig af laboratorietests, der kan undersøge dine gener. Og derfor jeg arbejder helt konkret med epigenetik ved at rådgive om, hvordan du kan ændre din livsstil, så du forbedrer dit helbred og din trivsel.

For dit helbred og din trivsel - eller mangel på samme - er ikke tilfældig. Du er ikke bare uheldig, når du oplever helbredsmæssige udfordringer. Det være sig fysiske eller psykiske.

Vi er alle født med en genetik, som vi har arvet fra vores respektive forældre. Det er ikke kun hårfarve, øjenfarve og andre udseendesmæssige faktorer, vi arver fra vores forældre - vi arver også i høj grad fysiske og mentale svagheder via vores genetiske kodning.

Ikke nok med det - forskningen viser også, at forældrenes helbred ved undfangelsen har en direkte påvirkning på fosterets helbred. Og her er det, at epigenetikken spiller ind: Livsstils- og miljømæssige faktorer som rygning, kost, motion, forurening, fedme, alkohol og stress har nemlig en direkte indflydelse på, hvordan gener tændes og slukkes i kroppens celler.

Det betyder, at et individs måde at leve på, påvirker hvor godt kroppens celler fungerer.

Hvad forskningen siger

På Københavns Universitet har forskere undersøgt sædcellers epigenetiske information.

Romain Barrès er professor på Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research på Københavns Universitet og forsker i epigenetik og fedme. Han fandt sammen med sine kolleger frem til, at hos rotter hænger overvægtige hanners epigenetiske information i sædcellen sammen med ungens forringede glukoseomsætning, som man forbinder med type 2 diabetes og fedme.

I mennesker fandt forskerne ud af, at sædcellernes epigenetiske information er anderledes hos svært overvægtige mænd end hos normalvægtige mænd. Særligt fandt de forskelle omkring de gener, der regulerer appetit.

De fandt også ud af, at mænd godt kan få deres sædcellers epigenetik ændret. Svært overvægtige mænd, der havde gennemgået en gastric-bypass operation og derfor tabt sig ekstremt meget, havde ændringer i de epigenetiske mærker på deres sædceller et år efter deres operation.

Det samme gjorde sig gældende i et forsøg med normalvægtige, utrænede mænd, som blev sat i et træningsprogram. Her kunne forskerne også finde epigenetiske ændringer i sædcellerne omkring de gener, der regulerer appetit.

Det vil altså sige, at de epigenetiske ændringer i høj grad nedarves - med andre ord: forældrene kan give en del af deres nuværende livsstil videre til deres børn – både gennem epigenetiske ændringer af sædceller og af ægget, inden det befrugtes, og senere gennem fosterets udvikling.

Derfor er det så vigtigt, at vi bliver bevidste om, at vores daglige valg omkring kost, træning, søvn, stress, forurening osv. har en indflydelse på såvel vores egen fertilitet som vores kommende børns fysiske og mentale helbred.

Mit arbejde som cyklus- og fertilitetsvejleder går ud på at vejlede mænd og kvinder om præcis dette.

Genetik og epigenetik

Lad mig lige spole lidt tilbage og forklare, hvad genetik og epigenetik egentlig er.

Inde i din krop har du milliarder af celler. Hjerneceller, knoglemarvsceller, leverceller og mange andre helt forskellige typer celler.

De har (næsten) allesammen det samme DNA med nøjagtig de samme gener.

På den måde kan man sige, at dit DNA er opskriften på at bygge en menneskekrop. Lidt ligesom en vejledning i at samle et møbel.

Selvom alle celler i din krop har den samme brugsanvisning, læser og fortolker alle celler ikke dit DNA på samme måde. Her kommer epigenetikken ind i billedet.

Epigenetik kan forklares som markeringer på vores gener. Markeringerne fortæller, hvilke gener der er vigtige for den specifikke celle.

Et epigenetisk mærke kan både tænde og slukke for et gen. Og ved at tænde og slukke for forskellige gener hjælper epigenetikken med at udvikle de mange forskellige celletyper som tarmceller, øjenceller og alle andre slags celler.

Vores gener bliver ved med at være de samme hele vores liv. Men de epigenetiske mærker ændrer sig lidt efter lidt - blandt andet ændrer de sig som følge af forurening, stress, kost, motion, alder osv.

Epigenetik kan fungere lidt ligesom cellens hukommelse, for når cellen ”glemmer” vigtig information i forbindelse med celledeling, går det galt, og vi bliver syge. Kræft er en af de sygdomme, som er forbundet med epigenetiske ændringer.

Tanken fra forskerne er, at hvis epigenetikken selv kan ændre celler og føre til sygdom, så kan vi også bevidst gøre en indsats for at gøre os sunde og raske: Den måde, vi lever vores liv på, kan påvirke den epigenetiske information i vores celler.

De faktorer, som forskerne mener har indflydelse, er blandt andet rygning, kost, motion, forurening, fedme, alkohol, stress.

Nu tænker du måske, at det er indlysende, at forurening eller en usund livsstil som rygning, dårlig kost, fedme og alkohol kan have indflydelse på vores eget helbred. Men forskningen tyder altså også på, at vi kan give en del af vores epigenetiske information videre til vores børn.

Tidligere troede man, at generne var det eneste, vi arvede fra vores mor og far. Men med epigenetikken er der sket et nybrud i forståelsen af arvelighed. Det er ikke længere bare et gen-lotteri, hvor vi trækker nogle lodder fra vores mor og nogle fra vores far. Epigenetiske “mærker” i vores forældres genetik har en betydning for vores helbred - og vores egen livsstil har ligeledes stor betydning for vores eget helbred og trivsel.

Gentests og SNP’er

I mit arbejde som cyklus- og fertilitetsvejleder gransker jeg nøje dine livsstilsfaktorer inden for kost, motion, forurening, fedme, alkohol, rygning og stress i mine samtaler med klienter. Derudover benytter jeg mig af gentests og funktionelle laboratorietests.

De funktionelle laboratorietests undersøger eksempelvis, hvordan dine kønshormoner eller dit tarmsystem fungerer her og nu, eller om du har nogle næringsmæssige mangler eller er forgiftet af eksempelvis tungmetaller her og nu.

De gentests, jeg benytter mig af, undersøger mine klienters SNPs (udtales “snips”).

SNP står for Single Nucleotide Polymorphisms - på dansk enkeltnukleotidpolymorfismer. SNP’er er den mest almindelige type genetisk variation blandt mennesker. Hver SNP repræsenterer en forskel i en enkelt DNA-byggesten, kaldet et nukleotid. For eksempel kan en SNP erstatte nukleotidet cytosin (C) med nukleotidet thymin (T) i en bestemt strækning af DNA. Man kan sige, at der er slåfejl, mangler noget eller er byttet om på komponenter i “brugsanvisningen” - for at vende tilbage til det billedsprog, jeg brugte tidligere i denne tekst.

Alle mennesker har SNP'er. SNP’er forekommer næsten én gang for hver 1.000 nukleotider i gennemsnit, hvilket betyder, at der er omkring 4 til 5 millioner SNP'er i en persons genom!

De samme variationer forekommer hos mange individer. For at blive klassificeret som en SNP, skal en genetisk variant være at finde i mindst 1 procent af befolkningen. Forskere har fundet mere end 600 millioner SNP'er i befolkninger rundt om i verden.

Oftest findes SNP'er i DNA'et mellem gener. De kan fungere som biologiske markører, der hjælper videnskabsmænd med at lokalisere gener, der er forbundet med sygdom. Når SNP'er forekommer i et gen, kan de spille en mere direkte rolle i sygdom ved at påvirke genets funktion.

De fleste SNP'er har ingen effekt på individets sundhed eller udvikling. Nogle SNP’er har dog vist sig at have en kæmpe indflydelse på individets sundhed.

Identifikationen af SNP'er hos et individ kan hjælpe med at forudsige vedkommendes risiko for at udvikle sygdomme, reaktion på visse lægemidler samt modtagelighed over for miljøfaktorer såsom toksiner. SNP'er kan også bruges til at spore arven af sygdomsassocierede genetiske varianter inden for familier. For tiden forskes der meget i at identificere SNP'er forbundet med komplekse sygdomme som hjertesygdomme, diabetes og kræft.

De SNP’er som jeg hjælper mine klienter med at identificere ved hjælp af gentests, er udvalgte SNP’er, som forskningen har udpeget til at have de mest vidtrækkende indvirkninger på dit helbred. Disse SNP’er påvirker alt fra din fertilitet, fordøjelse, søvn, humør, stresstærskel med mere. Det er alt sammen genetiske variationer, som vi kan påvirke via livsstilsvalg - kost, motion, forurening, fedme, alkohol, rygning og stress.

Det vil altså sige, at selvom du er født med "beskidte gener", har du mulighed for at “rense” dem. At have en genetisk mutation eller variation betyder ikke, at du er dømt til et liv med sygdom. Faktisk kan du bruge epigenetikken til at 'slukke' problematiske gener og 'tænde' gavnlige gener.

Det er i øvrigt sådan, at dine gener også kan begynde at opføre sig som “beskidte gener”, selvom de ikke er født “beskidte” - men simpelthen fordi din livsstil har gjort dem “beskidte”. Her låner jeg billedsproget om “beskidte gener” fra Dr. Ben Lynch, som har skrevet bogen ‘Dirty Genes’, som jeg varmt kan anbefale.

Hvis du går og stiller dig selv nogle af de spørgsmål, jeg indledte teksten her med - eller andre spørgsmål vedrørende dit fysiske eller mentale helbred - og ønsker at finde svarene på dem samt svarene på, hvordan du kan få et bedre helbred, så står jeg klar til at hjælpe dig.

Du kan læse om mine cyklusforløb her.

Du kan læse om mine fertilitetsforløb her.

Og så kan du læse om nogle af de laboratorietests, jeg anvender, og som du kan bestille i forbindelse med et 1:1 forløb hos mig, her.

Skriv endelig til mig, hvis du har spørgsmål eller ønsker at bestille et forløb: kontakt@trinefagerskov.dk