Det er okay at have det skidt.
Jeg kan ikke fikse dig. Ingen kan fikse dig. Og hovedpointen er: du skal ikke fikses!
Hvis der er en ting, jeg understreger igen og igen, når kvinder med fertilitetsudfordringer opsøger mig for hjælp og støtte, er det denne pointe.
Det skal forstås på den måde, at den smerte, vrede, sorg, magtesløshed og frustration du føler, kan jeg ikke tage væk. Følelserne er der, fordi du står i en situation, der kalder på præcis disse og lignende følelser. Med andre ord er det helt naturligt at have det sådan, som du har det.
Og ja, det gør forbandet ondt! Og ja, du har lyst til at nogen kommer og fjerner de følelser. Det er bare ikke muligt. Og heller ikke ønskværdigt. For hvad ville vi mennesker være, hvis vi ikke havde følelser? Hvad ville vi være, hvis vi ikke reagerede voldstomt på ikke at kunne få det barn, vi så inderligt ønsker os? Det ligger så dybt i de fleste af os, at vi gerne vil have børn. Det er indkodet i vores celler. Så naturligvis reagerer vi.
Hvad der derimod er muligt og virkelig godt, når man står i den situation er at række ud. At bede om hjælp. At opsøge andre der har det på samme måde, som dig. Eller som tidligere har stået i den situation og derfor kan støtte dig.
Så det første jeg beder de kvinder om, der kommer til mig er at takke dem selv for at gøre noget godt for dem selv ved at række ud. Det er det allerførste skridt på vejen til at få det okay i den situation, de står i.
Opretholde facaden
I de tre år jeg kæmpede for at blive gravid, forud for min første graviditet, følte jeg virkelig, at det var en kamp. Jeg var fyldt med vrede, frustration, sorg og skuffelse, skyld og skam og mere i den dur.
Jeg følte, at det var dybt urimeligt, at jeg ikke kunne blive gravid, når alle omkring mig kunne. Og jeg kunne slet ikke håndtere, hvis nogen smilende og med et skuldertræk fortalte mig, at de ikke en gang aktivt havde prøvet på at blive gravide, men at nu havde de alligevel valgt at få det barn, selvom det jo ikke lige var planen… Eller bare at graviditeten kom straks efter, at de havde smidt præventionen.
Jeg blev så frustreret og vred, at jeg fik lyst til at råbe. Eller ihvertfald at løbe skrigende bort. Men jeg tvang mig selv til at blive siddende og smile og sige tillykke og lade som om, jeg havde det helt fint. Selvom alt indeni mig skreg, hjertet hamrede og halsen snørede sig sammen.
Når jeg kom hjem, måtte jeg græde ud og rase ud. Det var hårdt. Jeg brugte enormt meget energi på at holde en facade udadtil, der skulle skjule, hvor frygteligt jeg havde det indeni. Det var en kamp.
Når jeg fik det sådan, følte jeg en enorm skyld og skam over ikke at kunne glæde mig på andres vegne. Ikke at kunne holde andres lykke ud. Ikke at kunne slappe af og have det godt.
“Hvis bare du slapper af, kommer det nok”, var endnu en besked, der kunne få mig op i det røde felt. Også selvom jeg vidste, at folk sagde det i bedste mening. Det var bare ikke til at holde ud, for hvis jeg kunne, var der ikke noget, jeg hellere ville end at slappe af. Udover at blive gravid, forstås.
Accept
Hvad skal man så stille op, når man står i den situation? Man ønsker sig brændende et barn og folk omkring en når både at få et og måske to og tre børn, og man står stadig der i startboksen og føler sig elendig.
Det er svært at give råd, og man skulle da også lige vove på at give mig råd, dengang jeg selv stod i samme situation…!
Alligevel vil jeg sige: prøv at arbejde dig hen imod at acceptere din situation. Det gjorde jeg ikke. Jeg kæmpede imod mine egne følelser og tanker. Jeg skældte mig selv ud for ikke at kunne blive gravid. Og jeg skældte mig selv ud for at have alle de svære følelser og tanker. Det var forbandet hårdt, og det ønsker jeg ikke for nogen anden.
Men det der med accept - er det ikke det samme som at sige: “prøv at slappe af?” Ikke helt.
Når vi står i en udfordrende situation, kan vi vælge tre forskellige strategier. Vi kan vælge at:
Forlade situationen
Ændre den
Acceptere den
Når man er ufrivilligt barnløs, vælger de færreste at forlade situationen. De fleste kæmper videre for at få ønskebarnet. Det er også værd at kæmpe for, og for de fleste lykkes det jo også til sidst.
At ændre situationen er svært. Mange føler sig derfor magtesløse, fordi der måske ikke er så meget, de kan gøre. I mit tilfælde var der ingen diagnose - min mand og jeg var uforklarligt ufrivilligt barnløse. Og hver gang jeg spurgte lægerne, om der var noget, vi selv kunne gøre, var svaret nej.
Her er det så, vi kommer til accepten. For hvordan accepterer vi noget, der er så svært? Og betyder accept ikke, at man giver op og holder op med at handle for at nå målet? Betyder det ikke, at man skal holde op med at have alle de svære følelser og tanker?
Nej, accept betyder ikke, at man ikke gør noget aktivt. Ej heller at man holder op med at føle og tænke. (Det kan man heller ikke!) Det betyder simpelthen bare, at man tillader sig selv at være med det, der er lige nu. At droppe den indre kamp. For hvad er det, man kæmper imod? For mig var det ihvertfald et frygteligt monster uden ansigt, jeg kæmpede imod. Det tog voldsomt på mine kræfter. Og det gjorde intet godt for mig. Absolut intet. Tværtimod.
Hvis jeg kunne give mit gamle jeg et råd nu, ville jeg sige: prøv at sætte dig ned hver dag og trække vejret. Luk øjnene og synk ind i dig selv. Mærk efter: hvordan har du det lige nu?
Observer med kærlighed, venlighed og nysgerrighed, hvordan dine tanker er, hvordan dine følelser er, hvilken stemning der er indeni dig. Undgå at dømme det. Undgå at ville ændre på noget som helst. Sid blot og vær med dig selv og rum det hele, lige præcis som det er. Tillad dig selv at have det lige præcis sådan, som du har det lige nu. Du vil opleve, at når du tillader smerten at være der, vil du efter kort tid mærke en lettelse. Knuden indeni vil lige så stille løsne sig og føles mindre svær at rumme.
Dernæst ville jeg sige: vær god mod dig selv. Behandl dig selv med så dyb en kærlighed, omsorg og respekt, som du ville behandle det menneske, du elsker allermest.
Når der dukker tanker op som: “Min krop har forrådt mig,” “Jeg hader min krop for ikke at kunne blive gravid uden hjælp”, “Jeg er ikke en rigtig kvinde”, så gå til tankerne med venlighed. Konstater at de kommer og sammenlign dem med uvejrsskyer, der driver ind over dig. De kommer, og lidt efter forsvinder de igen. Grib ikke fat i dem. Tro ikke altid på, hvad dine tanker forsøger at bilde dig ind. Træd et skridt tilbage fra tankerne og omfavn så de følelser, der opstår.
Kun sådan er det muligt at komme tættere på en accept. Kun sådan er det muligt at have det okay, mens man står i den livskrise det er, ikke at kunne få et barn, når man ønsker det og på den måde, som man ønsker sig det.
Mindfulness og yoga
Hvis vi forsøger at gå en fjerde vej, så sker der det, at vi forstørrer og forværrer lidelsen. Det gjorde jeg. Jeg stod i stampe og råbte, kæmpede, slog mig i tøjret - i mine tanker. Udadtil forsøgte jeg at negligere mine følelser og lade som om, jeg var okay.
Vælger man den fjerde vej, forsøger man typisk også at dulme smerten. Fx ved at trøstespise, glo en masse fjernsyn, købe en masse ting eller lignende strategier for at aflede vores opmærksomhed fra det, der gør ondt. Men sagen er, at det der gør ondt, ikke forsvinder. Det vil blive ved med at poppe op, uanset hvor meget du forsøger at dulme det eller stikke af fra det.
Den fjerde vej skaber endnu mere stress, end den man i forvejen har i sit system. Det, vi ønsker, er i stedet at reducere stress og hjælpe nervesystemet til ro. Det gør vi bedst ved at praktisere accept som beskrevet ovenfor.
Det er en tilgang, der stammer fra yogafilosofien og mindfulness. Denne tilgang kan vi alle have gavn af at praktisere dagligt. Med eller uden yoga og åndedrætsøvelser.
Jeg praktiserer denne tilgang i mit liv og bruger den i mine 1:1 sessioner som coach. Og så vil det være en vigtig komponent i min undervisning i forløbet “Yoga for fertilitet”, som begynder den 22. Maj hos Family Zoo på Østerbro i København.
Du kan gå ind på Family Zoos hjemmeside for at tilmelde dig forløbet ved at klikke her. Og hvis du ønsker 1:1 forløb hos mig, kan du læse mere på min hjemmeside her. Hvis du tilmelder dig mit nyhedsbrev, får du i øvrigt tilsendt en lille guide til tre nemme yogastillinger, der hjælper dit nervesystem til at falde til ro. Jeg har også skabt en guidet meditation til at støtte dig i at leve i harmoni med din cyklus og finde ind til din indre visdom. Den kan downloades her. En guidet meditation til at støtte dig i at finde accept er også på vej til dig.
Jeg er stor fortaler for at ty til redskaber såsom yoga og meditation for at hjælpe kroppen og sindet til at finde ro. At bevæge sig i naturen er endnu et dejligt og effektivt redskab, som jeg bruger i mine sessioner og i mit eget liv hver dag. Find selv frem til hvad der giver dig ro, glæde, håb og fornyet energi. Og tillad dig selv at praktisere det hver dag.
Jeg sender dig alle gode tanker. Skriv gerne nedenfor, hvis du har kommentarer til dette blogindlæg eller gerne vil dele med andre, hvordan du håndterer din situation.
