Det er netop internationalt besluttet at ændre navnet PCOS til PMOS — polyendokrint metabolisk ovariesyndrom.
En lidelse, som anslås at ramme hver ottende kvinde i den fertile alder — svarende til omkring 170 millioner kvinder verden over.
Og personligt er jeg rigtig glad for den nye betegnelse.
For det gamle navn — “polycystisk ovariesyndrom” — var misvisende.
Dels fordi de såkaldte “cyster” ikke er egentlige cyster, men små follikler med en ægcelle i, der ikke er modnet færdigt. Dels fordi tilstanden i virkeligheden handler om langt mere end æggestokkene.
Det nye navn anerkender i langt højere grad, at PMOS er en kompleks, systemisk tilstand, som kan involvere hele kroppens hormonelle og metaboliske balance.
Og det er vigtigt.
For måden vi navngiver lidelser på, former også måden vi forstår og behandler dem på.
Diagnosen stilles stadig ud fra Rotterdam-kriterierne
Selvom navnet er ændret, stilles diagnosen fortsat ud fra de såkaldte Rotterdam-kriterier.
Her skal man opfylde 2 ud af følgende 3 kriterier:
Uregelmæssig eller manglende ægløsning
Forhøjede androgener (“mandlige kønshormoner”)
Polycystisk udseende ovarier ved scanning
Og netop derfor er det vigtigt at forstå, at man godt kan have PMOS uden “cyster” — og omvendt godt kan have polycystisk udseende ovarier uden at have PMOS.
PCO er ikke det samme som PMOS
Noget, der ofte skaber forvirring, er forskellen på PCO og PMOS.
PCO betyder blot, at man ved scanning ser mange små follikler i æggestokkene.
Det kan blandt andet ses ved PMOS — men også i andre situationer.
For eksempel kan kvinder med hypothalamisk amenoré, lav energitilgængelighed, overtræning eller stress også udvikle polycystisk udseende ovarier.
Det betyder ikke nødvendigvis, at de har den metaboliske og hormonelle tilstand, som PMOS er.
Det er derfor vigtigt at se på hele symptombilledet og kroppen som helhed — ikke kun en scanning.
PMOS handler ikke kun om æggestokkene
PMOS påvirker ganske vist ægløsning og hormonbalance. Men hos mange kvinder handler det også om:
Insulin og blodsukkerregulering
Inflammation
Appetitregulering
Stressrespons
Tarm og fordøjelse
Leverens afgiftning
Hormoner og signalstoffer
Generel metabolisk sundhed
Kroppen arbejder som ét samlet system.
Og derfor giver det heller ikke mening kun at betragte PMOS som et “gynækologisk problem”.
Hvad sker der ved PMOS?
Ved PMOS ser man typisk, at æggestokkene ikke modner ægfolliklerne optimalt.
Det betyder, at ægløsningen kan udeblive eller blive uregelmæssig. Samtidig producerer kroppen hos mange kvinder for høje mængder af androgener — altså mandligt kønshormon.
Det kan blandt andet føre til:
Uregelmæssige eller manglende ægløsninger
Uregelmæssig cyklus
Fertilitetsudfordringer
Acne og uren hud
Øget hårvækst
Hårtab
Træthed
Cravings og ustabil appetit
Vægtøgning eller svært ved vægttab
Men PMOS kan se meget forskellig ud fra kvinde til kvinde.
Nogle kvinder er meget påvirkede. Andre opdager først tilstanden, når de forsøger at blive gravide. Og nogle kvinder med PMOS er normalvægtige og har få symptomer.
Insulin spiller ofte en central rolle
Hos rigtig mange kvinder med PMOS spiller insulinresistens en vigtig rolle.
Når kroppen bliver mindre følsom over for insulin, skal den producere mere insulin for at holde blodsukkeret stabilt.
Det høje insulinniveau kan blandt andet stimulere æggestokkene til at producere flere androgener.
Og her begynder mange af symptomerne at hænge sammen.
Derfor handler PMOS hos mange kvinder ikke kun om reproduktion — men om generel, metabolisk sundhed.
Der findes ikke kun én type PMOS
Noget af det vigtigste at forstå er, at PMOS ikke ser ens ud hos alle.
I funktionel medicin arbejder man ofte med forskellige bagvedliggende mønstre eller drivere bag tilstanden.
Hos nogle spiller insulinresistens den største rolle.
Hos andre fylder inflammation, stressbelastning og forhøjet aktivitet i binyrerne mere.
Nogle udvikler symptomer efter ophør med p-piller.
Derfor taler man om:
Insulinresistent PMOS
Inflammatorisk PMOS
Adrenal PMOS
Post-p-pille PMOS
Disse kategorier er ikke skarpt adskilte diagnoser, og hos mange kvinder ser man en overlapning over flere mønstre.
Men det kan være en hjælpsom måde at forstå, hvorfor PMOS kan se så forskellig ud fra kvinde til kvinde — og hvorfor én løsning sjældent passer til alle.
Hvor passer p-piller ind?
Mange kvinder med PMOS får tilbudt p-piller som standardbehandling. Og for nogle kvinder kan det være den rigtige løsning i en periode.
Men det er vigtigt at forstå, at p-piller ikke behandler rodårsagen til de ubalancer, der ligger bag symptomerne. De undertrykker primært symptomerne ved at “overtage” den hormonelle styring.
For nogle giver det ro og symptomlindring. For andre føles det ikke som den rigtige løsning.
Og mange kvinder ønsker faktisk ikke blot symptomdækning. De ønsker at forstå deres krop og arbejde med de mekanismer, der ligger bag.
Sådan arbejder jeg med PMOS
Når jeg arbejder med kvinder med PMOS, handler det derfor ikke om quick-fixes eller strikse kure.
Det handler om at forstå kroppen som en helhed.
Jeg arbejder blandt andet med:
Blodsukker og insulinregulering
Næringsstoffer
Søvn og døgnrytme
Stress og nervesystem
Tarm og fordøjelse
Lever og afgiftning
Hormonbalance
Cyklus og ægløsning
Målet er at skabe bedre betingelser for, at kroppen kan finde en bedre balance.
de fleste kvinder med PMOS bliver gravide
Mange kvinder bliver meget bange, når de får diagnosen. Men det er vigtigt for mig at sige, at langt de fleste kvinder med PMOS godt kan blive gravide — enten naturligt eller med hjælp.
Og jo bedre vi forstår kroppen som en helhed, jo bedre muligheder har vi for at støtte den målrettet.
Og i øvrigt…
Jeg håber faktisk også, at vi en dag får en ny betegnelse for endometriose.
For ligesom PMOS ikke kun handler om ovarierne, handler endometriose heller ikke kun om endometriet.
Også her ved vi i dag, at der er tale om en kompleks, systemisk tilstand, hvor hormoner, immunforsvar, inflammation, nervesystem og metabolisk sundhed spiller sammen.
Og måske er det netop dér, vi er på vej hen i kvinders sundhed:
Væk fra forsimplede forklaringer.
Og hen imod en mere helhedsorienteret forståelse af kroppen.
Det håber jeg!
Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål.
