Kvinders vaginale bakteriemiljø er virkelig smart!
Det er nemlig domineret af mælkesyrebakterier, som er med til at bekæmpe infektioner og holde sygdomme på afstand.
Det er derfor vigtigt, at vi ikke forstyrrer det helt særlige bakteriemiljø og den lave ph-værdi i underlivet, for kommer vi til at gøre det, kan vi risikere bakterielle infektioner i vagina - også kaldet vaginoser.
Forskning har vist, at hver femte danske kvinde ikke har det optimale bakteriemiljø i underlivet. Det øger deres risiko for alvorlige underlivsinfektioner, som kan føre til nedsat fertilitet, graviditetskomplikationer og graviditetstab.
Her kommer en række input til, hvordan du sørger for en god vaginal hygiejne:
undgå at bruge tampon under menstruation. Menstruationsblod er basisk og skal derfor ikke holdes inde i vagina i en tampon men have lov til at løbe ud af vagina eller ned i en menstruationskop. Tamponer og bind kan desuden indeholde uønsket kemi og parfume, som kan forstyrre miljøet i vagina. Konventionel bomuld dyrkes med op til 35 forskellige kemikalier til bekæmpelse af svampe, ukrudt og skadedyr. I efterbehandlingen af bomuld benyttes desuden blegemidler for at få den hvide farve, som vi kender fra tamponer og bind. Det kan ikke undgåes, at der efterlades spor af kemikalier i menstruationsprodukterne. Derfor anbefaler jeg genanvendelige stofbind eller mensturation produceret af økologisk bomuld. Personligt er jeg glad for at bruge økologiske stofbind fra bl.a. Women’s Place (det er de lyserøde du ser til venstre på billedet).
undgå at skylle vagina indvendigt.
undgå at bruge sæbe med høj PH-værdi. Ønsker du at bruge sæbe, bør du bruge intimsæbe uden parfume - og vask altid KUN udvendigt.
sørg for at tørre dig selv forfra og bagud efter toiletbesøg.
lad sædvæske blive i vagina i maksimum en time efter sex. Derefter skal du rejse dig op, så det kan løbe ud. Sædvæske er nemlig basisk og kan forstyrre bakteriemiljøet i vagina. Når sædcellerne lander i vagina, skal de hurtigt ledes videre ind i livmoderhulen. For sædcellerne kan ikke overleve ret længe i det sure miljø i vagina. Det er den særlige mucus, der udskilles fra livmoderhalsen, som er med til at suge de levedygtige sædceller op fra vagina og videre ind i livmoderhulen. Livmoderhalsens mucus har præcis den ph værdi, der skal til for at nære og beskytte sædcellerne, så de kan overleve i livmoderhulen i cirka fem dage.
dit underliv har godt af frisk luft, så undgå at bruge trusseindlæg hele døgnet - med mindre du bruger genanvendelige trusseindlæg lavet af økologisk bomuld. Sov gerne uden undertøj. Og brug undertøj i et åndbart materiale såsom bomuld, bambus, silke eller uld fremfor syntetiske materialer.
undgå at putte genstande eller legemsdele ind i vagina, som først har været en tur i rectum.
sørg for at få tilstrækkeligt med D-vitamin, da mangel på D-vitamin kan øge risikoen for vaginoser.
vær opmærksom på at skiftende sexpartnere kan øge risikoen for bakterielle infektioner.
undgå rygning, da rygning også øger risikoen for bakterielle infektioner.
sørg for at have et sundt immunforsvar.
sørg for at have en sund bakterieflora i tarmsystemet - har du det, er der større chance for, at bakteriesammensætningen i vagina også er sund. (Spis rigeligt med grøntsager, drik rigeligt med vand (2 liter dagligt), dyrk motion, tyg maden grundigt og skab et ustresset miljø omkring dig, når du spiser, bekæmp stress).
Symptomer på bakterielle infektioner i vagina er:
øget udflåd
dårlig lugt
sommer tider også kløe eller svien - men ikke altid.
Svampeinfektioner klør som regel mere end vaginoser men giver færre lugtgener.
Bakterielle vaginoser kan også være helt uden symtomer og gener - ligesom klamydiainfektioner. Så du kan desværre gå rundt med en uønsket tilstand i underlivet helt uden at vide det.
