Kære mor,

du fortjener at få en velfungerende og glad krop igen efter fødslen - så du kan bevæge dig, som du vil, uden smerter og dryptisseri!

Tisser du lidt, hver gang du nyser, hoster, hopper, danser…? Og kan du mærke, at det går ud over din livskvalitet?

Er du træt af at lave en masse knibeøvelser, som tilsyneladende ikke virker?

Vil du gerne have en stærkere mave - men er træt af at lave mavebøjninger, som du får ondt i lænden og underlivet af?

Vil du gerne have styrket dine baller, som typisk bliver flade og slappe efter en graviditet og barsel?

Har du smerter i underlivet og svært ved at nyde sex?

Døjer du med tyngdefornemmelse i underlivet?

Har du ofte ondt i lænd, bækken og ryg?

Døjer du med menstruationssmerter og/eller ægløsningssmerter?

Så er dette online program for dig!

 


Jeg tager udgangspunkt i, at “viden er magt” og sætter derfor en stor ære i at udstyre dig med al den viden, du behøver, for at tage ejerskabet tilbage over din egen krop og blive i stand til at hjælpe dig selv tilbage i balance.

Dét er empowerment!

Jeg har også den træningsfilosofi, at det ikke giver mening kun at lave "punkttræning" - altså kun at lave knibeøvelser, hvis du ønsker en velfungerende bækkenbund, eller kun at lave maveøvelser for at få en stærk mave.

I stedet skal vi have fokus på, at hele kroppen fungerer i et samspil, og at du kan lave de bevægelser du har brug for og lyst til i din aktive hverdag uden at opleve gener.

 

En fri og velfungerende krop i trivsel - dét er vores mål! 

Morkrop_laerke.png
 

Jeg har særligt haft dig i tankerne, som har født inden for det seneste års tid.

Dog har alle kvinder med ovenstående gener glæde af dette program - også selvom du ikke lige har født. For mange kan gå rundt med generne i flere år uden at være klar over, at det faktisk kan lade sig gøre at slippe af med dem eller mindske dem betragteligt.

Har du børn, ved du alt om, hvor meget det udfordrer kroppen i hverdagen at være mor.

Du er konstant igang - du bærer dit barn, du ammer (somme tider i akavede stillinger), du slæber indkøb med en hånd og holder en barnehånd i den anden, du kravler rundt på gulvet og samler legetøj op, du danser, hopper og leger (bliv endelig ved med det!)

Somme tider gør du flere af disse ting på samme tid!

Og det gør du med en krop, som har skabt og båret et eller flere børn under dit hjerte i ni måneder.

En krop, der også har klaret en eller flere fødsler. En krop, der har klaret masser af ekstra vægt, hormonelle forandringer. En krop, der har skulle udvide sig enormt meget. En krop, som lider under for lidt søvn og for lidt afslapning…

Med dette online program får du en større forståelse for, hvad din krop behøver for at blive stærk og velfungerende igen.

Du får konkrete øvelser til, at:

  • Genetablere en velfungerende bækkenbund.

  • Genskabe stabilitet i dit bækken.

  • Slippe af med smerter i bækkenet.

  • Træne maven op og få hjælp til at hele delte mavemuskler. 

  • Skabe en bedre kontakt til dit underliv og dermed få mere nydelse.

  • Styrke balderne, som typisk bliver slappe i løbet af en graviditet og barsel.

  • Få løsnet spændinger i skuldre og nakke samt lænd og ryg.

  • Skabe en god blodgennemstrømning i underlivet.

  • Få ro på nervesystemet og give dig selv al den kærlighed, du fortjener, så du igen kan lande i din krop og føle dig hjemme - selvom den har ændret sig efter fødslen.

Viden er magt!

Fundamentet for mine online programmer er viden. Jeg sætter en stor ære i at give dig den nødvendige viden om din egen krop, så du kan tage ejerskab over den og selv sørge for at genskabe balancen i din krop.

 

Forudsætningerne

Du kan gå igang med programmet her efter at have fået dit 8-ugers tjek hos lægen, uanset om du har født vaginalt eller ved kejsersnit.

Du behøver ikke at have erfaring med yoga eller anden træning for den sags skyld. 

Det eneste, programmet kræver af dig er, at du er villig til at investere tid og energi på at lave øvelserne og inkorporere mine råd vedr. kropsholdning og bevægemønstre i din hverdag, så du kan få det godt i din krop igen.

DU FÅR ADGANG TIL AL MATERIALET - I ALT 18 VIDEOER - STRAKS EFTER KØB!

Jeg er rigtig glad for ‘Strong Mama’. For første gang siden jeg har født for 5 år siden føler jeg, at jeg får rigtig godt fat i både min bækkenbund, mine mavemuskler og mine baller. Jeg har trænet længe med et andet online program og efter en fysioterapeuts anvisninger - men ikke fået særlig meget ud af træningen. Musklerne omkring min lænd og mit bækken føles desuden mindre spændte, efter at jeg er startet med ‘Strong Mama’ programmet, og det er rigtig rart.
— Marietta, 39 år
 

INDHOLD

 

Modul 1:

Velkommen

Video: Velkommen til Strong Mama

 

Modul 2:

Få styr på din basisviden

Video: Derfor skal du ikke bare lave knibeøvelser - og hvad du skal gøre i stedet.

Desværre får mange kvinder at vide, at de bare skal igang med at lave en hulens masse knibeøvelser, når de har født. Uden at få at vide hvordan. Og uden at koble knibeøvelserne på vejrtrækningen. Måske får de også en opfattelse af, at de skal igang med at lave mavebøjninger, planke, løbe og løfte vægte forholdsvis hurtigt efter fødslen. Det vil jeg advare kraftigt imod. I denne video forklarer jeg hvorfor. Det er vigtig basisviden for alle kvinder, der har født (og i øvrigt også for alle de fitness- og yogainstruktører, læger og behandlere, der er med til at give kvinderne den forkerte opfattelse af, hvordan de skal behandle deres krop efter fødslen.) 

Jeg forklarer naturligvis også, hvad du skal gøre i stedet og hvorfor.

Video: Derfor er din kropsholdning så vigtig.

Hvordan du går, står og sidder - og i det hele taget bevæger dig rundt i din hverdag - er faktisk det allervigtigste, du skal forholde dig til, når du gerne vil have en velfungerende bækkenbund og mavemuskulatur. Du kan faktisk lige så godt lade være med at træne din krop, hvis du ikke sørger for at behandle den ordentligt resten af dagen. Så jeg vil anbefale dig at se denne video og komme igang med den gode kropsholdning som det allerførste i din genoptræning.

Jeg kommer også ind på emnet i den allerførste video ovenfor - "Derfor skal du ikke bare lave knibeøvelser - og hvad du skal gøre i stedet". I denne video kommer jeg med en udvidet forklaring på, hvorfor din kropsholdning er så vigtig.

Du vil høre, at jeg henviser til introvideoen om Mojzisova-metoden - den video ligger klar til dig under trin 3.

Video: Derfor er din vejrtrækning så vigtig.

I videoen under overskriften "Derfor skal du ikke bare lave knibeøvelser" fortalte jeg, at din vejrtrækning skal fungere i samspil med alle dine bevægelser, og at den spiller en vigtig rolle, når du ønsker en velfungerende bækkenbund og en sund mavemuskulatur. Du skal have fokus på din vejrtrækning i hver eneste øvelse du laver for din bækkenbund og dine mavemuskler - ja i al din træning. Det er derfor, jeg altid guider din vejrtrækning i alle træningsvideoer - og naturligvis også hvis du kommer til træning hos mig live.

I denne video fortæller jeg om alle de andre gode grunde til at trække vejret ordentligt. Vejrtrækningen er din krops hovedprioritet!

Video: Vejrtrækningsøvelse for ro og balance.

I denne video præsenterer jeg dig for en ganske simpel vejrtrækning, som effektivt balancerer dit nervesystem, og får dig til at falde til ro. Er du stresset og er dit nervesystem ude af balance, vil det være svært for din krop at give slip på spændinger, og det vil være svært for dig at træne den op til at være sund og velfungerende. Så tag kærligt hånd om dig selv!

 

MODUL 3:

Har du rectus diastase/delte mavemuskler?

Video: Hvad er rectus diastase?

I denne video forklarer jeg, hvad rectus diastase er.

Video: Sådan tjekker du for rectus diastase.

I denne video viser jeg, hvordan du kan se, om du har rectus diastase. Jeg anbefaler dog også, at du desuden får en fagperson til at vurdere det. Jeg hjælper dig gerne med at finde den rette fagperson, hvis du er i tvivl om, hvem du skal henvende dig til.

 

MODUL 4:

Step 1: Træningsprogrammer - den grundlæggende træning

Video: Step 1: Basistræning - kom godt igang!

Jeg anbefaler alle kvinder, der har født, at starte med de helt grundlæggende og super vigtige øvelser, jeg viser i denne video. Særligt vigtigt er det for dig, der har rectus diastase at starte her og GÅ LANGSOMT TIL VÆRKS! Fortsæt først med de næste træningsvideoer her i programmet, når du mærker en bedring og føler dig stærkere efter at have trænet disse øvelser et par uger eller mere alt efter, hvor alvorlige gener du har. Kombiner denne daglige træning med mange gåture for det bedste resultat.

Video: Step 2: Træningsprogram for bækkenbund og core.

Når du har arbejdet med din basistræning (se ovenfor) i så lang tid, at du er begyndt at føle dig sikker i din vejrtrækning og at føle dig stærkere, kan du gå videre til denne video.

I denne video instruerer jeg dig i et træningsprogram, som er specifikt rettet imod din bækkenbund og core. Det er intelligent træning, fordi vi ikke kun fokuserer ensidigt på knibeøvelser - men på at hele kroppen er i samspil, når du bevæger dig. Din bækkenbund har til opgave at støtte op om dig i din hverdag, uanset hvilke bevægelser, du laver. Derfor giver det ikke mening lave "punkttræning" ved kun at knibe og dermed blot gøre din bækkenbund stram og hård. Den skal være juicy, bouncy og elastisk for at være stærk! Og det sker i tæt samspil med din vejrtrækning og dine mavemuskler. Hele din krop hænger sammen!

Video: Step 3: Særlige øvelser for ballemusklerne.


Under graviditet og barsel vil de fleste kvinder opleve, at ballemusklerne bliver svagere og svagere. Udover at de fleste af os gerne vil have flotte, spændstige baller, er problemet med svage ballemuskler, at vi kan få ondt i lænden og få problemer med bækkenet. Derfor er det vigtigt at få ballemusklerne vækket og styrket efter, at du har født. Det kan heldigvis klares, mens du har baby liggende ved siden af dig, eller mens du hygger dig med at se Netflix. I denne video viser jeg dig hvordan.

Video: Afspænding af bækkenbund og stimulering af fødder.


Sideløbende med at du træner efter ovenstående videoer, anbefaler jeg dig, at du arbejder bevidst med afspænding af bækkenbund og stimulering af dine fødder.

Som du allerede har hørt mig sige mange gange på nuværende tidspunkt, er det vigtigt, at din bækkenbund både kan spænde op og give efter for at være en sund, stærk og velfungerende bækkenbund. I denne video viser jeg dig, hvordan du kan afspænde din bækkenbund. Dine fødder er direkte forbundet til din bækkenbund - og resten af kroppen i øvrigt - så derfor viser jeg dig også i denne video, hvordan du kan stimulere og afspænde dine kære fødder.

Video: Blid og nydelsesfuld afspænding af bækkenbund på bold

I denne video instruerer jeg dig i en blid og nydelsesfuld metode til at genfinde kontakten til din bækkenbund og afspænde den.

Når du har trænet efter ovenstående videoer i nogle uger og begynder at føle dig stærkere, kan du gå videre til Mojzisova-øvelsesprogrammet, som du finder i næste trin.

 

Modul 5:

Træningsprogram: Helhedstræning med Mojzisova-metoden.

Video: Introduktion til Mojzisova-metoden.

I denne video giver jeg dig en introduktion til Mojzisova-metoden, som er en meget effektiv træningsmetode til at behandle smerter og ubalance i bækken, lændeområde og underliv.

Video: Mojzisova-træningsprogrammet.
I denne video instruerer jeg dig i hele træningsprogrammet fra Mojzisova-metoden. Træningsprogrammet giver dig en helhedsorienteret tilgang til at styrke og mobilisere hele dit bækkenområde inkl. dine mavemuskler og bækkenbund. Vent med dette træningsprogram, hvis du har rectus diastase.

Kontakt mig gerne, hvis du er i tvivl om, hvorvidt du er klar til Mojzisova-træningsprogrammet ved at skrive en email til: kontakt@trinefagerskov.dk.

Bonus:

Ekstra kærlighed til mor-kroppen

Video: Viden om fascia og sansebaseret bevægelse 

I denne video fortæller jeg om fascia og sansebaseret bevægelse, som er "det nye sort" inden for yoga, og som kropsvidenskaben interesserer sig meget for i disse år. Tidligere var man mest interesseret i fx muskler, knogler, sener og organer, når man forsøgte at forstå menneskekroppen. Nu har man fået øjenene op for vigtigheden af det væv, der binder hele kroppen sammen - nemlig bindevævet eller fascia. 

Video: Fascia- og psoasforkælelse med bold

Her instruerer jeg dig i en blid og nydelsesfuld metode til at finde ro og jordforbindelse samt afspænde hele din krop - ikke mindst din psoas. Metoden afspænder og afstresser kroppen dybt. Stilner sindet. Balancerer nervesystemet. Og du får virkelig genfundet kontakten til din smukke krop.

Video: Blid yoga for kæber, nakke og skuldre

Du har sikkert bemærket, at travlhed, bekymringer, stress, for lidt søvn, mange timers amning - ja, morlivet i det hele taget - blandt andet manifesterer sig som ømhed og spændinger i både kæber, nakke og skuldre. Det kender de fleste mødre til. 

I denne video underviser jeg dig i et afstressende yogaprogram, som løsner op for disse spændinger. 

Video: Restorativ yoga for ro og balance

Restorativ yoga er skønt for både krop og sind. Det afspænder og afstresser kroppen dybt. Stilner sindet. Balancerer nervesystemet. Booster immunforsvaret og hormonsystemet. Øger smidigheden. Forbedrer humøret. Forbedrer din krops egen evne til at genfinde balance og selvhelbredelse.

Alt sammen noget du i den grad har brug for, når du er blevet mor! Det er så vigtigt, at du giver dig selv en masse selvomsorg, så du igen kan lande i din krop og føle dig hjemme - selvom den har ændret sig efter fødslen. Det kræver tid og ro. Og her er restorativ yoga et virkelig dejligt redskab. Sæt eventuelt noget afstressende musik på og nyd det!


Rigtig god fornøjelse!

 

Ønsker du min gratis guide til at genoptræne kroppen efter graviditet og fødsel?

Sådan får du en stærk bækkenbund, baller og mave efter at have født. Uden tonsvis af knibeøvelser og mavebøjninger.

Når du henter gaven, bliver du automatisk tilmeldt mit særlige nyhedsbrev for mødre, som giver dig uvurderlig viden om din fantastiske kvindekrop samt effektive redskaber til at styrke krop og sind efter graviditet og fødsel.

Du kan til enhver tid afmelde dig igen.